Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
21/11-14   -   Pressemeddelelse

U17-pigerne slår Tyskland med 11 mål

Det nye U17-landshold fulgte onsdagens flotte landskampdebut op med endnu en overbevisende sejr over de tyske værter.

I onsdags vandt U17-pigerne 34-28 over Tyskland i deres landskampdebut, og fredag formiddag gentog de det flotte håndboldspil og storsejrede i Berlin med slutcifrene 35-24 efter pauseføring 14-11.

Endnu en gang var det en flot kulisse, der dannede rammen om landskamparrangementet, hvor alle tilskuerpladser var besat, og stemningen var i top. Ungdomslandstræner Heine Eriksen var derfor på alle måder tilfreds efter kampen.

"Der var en super stemning i hallen, og den var også medvirkende til, at begge landshold gik friskt til opgaven og viste god energi fra kampens start. Således spillede begge hold en rigtigt god første halvleg, som også blev spillet noget hårdere, end det sædvanligvis er tilfældet på U17-niveau," sagde Heine Eriksen om en halvleg, der viste store udsving på måltavlen.

"Vi kom foran 7-3 efter 12 minutter, men med fem minutter tilbage af halvlegen havde tyskerne udnyttet et par danske udvisninger til at udligne til 10-10, inden vi igen kom i front til pausen," fortæller landstræneren, der blandt andet var glad for at se, at 3:2:1-forsvaret fungerede langt bedre i dagens kamp, end det var tilfældet i onsdags.

"I anden halvleg satte tyskerne en del nye spillere på banen, og derved faldt deres niveau. Selv om vi også skiftede meget ud, skete det ikke hos os, så der vil jeg gerne fremhæve vores store bredde - og også spillernes evne til at holde koncentrationen trods den store føring. Vores to målvogtere, Clara Bak og Josephine Nordstrøm, der spillede en halvleg hver, gjorde det også meget fint i kampen," lyder det fra Heine Eriksen.

Dog bød kampen på en uheldig oplevelse for holdet, da Cecilie Thomsen efter blot fem minutters spil stødte sammen med en modspiller og slog næsen. Hun måtte derfor tage et fly hjem til Danmark, mens resten af holdet satte kursen mod Rumænien, hvor de skal spille kamp både lørdag og søndag.

Pressekontakt


Firma

Dansk Håndbold Forbund
Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby, Danmark

  43 26 24 27
  29 16 09 10

http://www.dhf.dk

Modtag nyheder fra Dansk Håndbold Forbund på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater