Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
24/11-14   -   Pressemeddelelse

U17-pigerne fortsætter sejrsstimen

Det unge U17-landshold er efter debutkampene i Tyskland landet i Rumænien, hvor de til aften vandt over værterne og tog den tredje storsejr på stribe.

Onsdag aften vandt pigerne deres debutkamp mod Tyskland med seks mål, fredag vandt de atter over de tyske værter, denne gang med 11 mål, og efter en rejse til Rumænien var holdet til aften klar til deres tredje landskamp i karrieren. Det blev til tre i træk for Danmark, som vandt 35-26 over Rumænien efter føringen 18-12 ved pausen.

U-landstræner Heine Eriksen var da også imponeret over sine unge spillere, som grundlagde sejren allerede i kampens første ti minutter.

"Vi får en fantastisk start på kampen med tre scoringer på langskud fra Nicoline Olsen, rigtigt godt forsvarsspil og flot målmandsspil af Josephine Nordstrøm, der igangsætter en del kontrachancer, som vi også scorer på. Efter to minutter fører vi 7-3, og de gode takter holder halvlegen ud," opsummerer Heine Eriksen.

"I anden halvleg sætter vi Sofie Moth på mål, og hun holder det fine niveau, der gør det muligt at fortsætte kontrascoringerne. De tre kampe, vi nu har spillet, viser, at vi har fat i en årgang, der er rigtigt stærk på kontra. Derudover havde vi godt fat i det offensive forsvar, så det ser ganske fornuftigt ud," fortæller landstræneren, der også må konstatere, at denne uges intense forløb har sat sine spor på de unge debutanter.

"Nu har vi været samlet i seks dage, rejst til to lande og spillet tre landskampe - alt sammen i spillernes første landsholdssamling, så jeg kan godt mærke, at der er ved at være udsolgt. I aften skal vi derfor bare tanke op og lære at finde ressourcer. Det er der jo også en øvelse i," afrunder Eriksen.

U17-pigerne spiller den sidste kamp i denne omgang søndag formiddag, hvorefter de sætter kursen hjem til Danmark.

Pressekontakt


Firma

Dansk Håndbold Forbund
Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby, Danmark

  43 26 24 27
  29 16 09 10

http://www.dhf.dk

Modtag nyheder fra Dansk Håndbold Forbund på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire