Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
01/12-14   -   Pressemeddelelse

Anne Mette Hansen får den sidste EM-plads

Landstræner Jan Pytlick har i dag udtaget København Håndbold-spilleren til EM-truppen, som dermed er komplet.

Når det danske kvindelandshold på fredag sætter kursen mod EM i Ungarn/Kroatien, bliver det med Anne Mette Hansen ombord. Venstrebacken er udtaget primært af to årsager, fortæller landstræner Jan Pytlick.

"Anne Mette Hansen er udset til at få en vigtig rolle i begge ender af banen, hvor hun har evnerne til at styrke midterforsvaret og samtidig udnytte hendes mange kompetencer i angrebsspillet," fortæller Jan Pytlick.

"Det er klart, det har været en svær beslutning, og både Lærke Møller, Mette Tranborg og Jane Schumacher har meldt sig rigtigt flot ind i kampen, men i sidste ende vurderer vi altså, at det er Anne Mette Hansen kompetencer, vi har brug for til mesterskabet," lyder det fra landstræneren.

Dagens hovedperson er naturligvis begejstret for udtagelsen.

"Jeg er meget, meget glad, og jeg vil jeg skal bare til Ungarn og spille min chance 100 procent," siger Anne Mette Hansen med et stort smil.

Allerede i slutningen af oktober udtog landstræner Jan Pytlick 15 spillere til EM og lod dermed en EM-billet være i inderlommen til senere brug. Det er nu faldet på plads, og EM-truppen er dermed komplet.

Truppen til EM 2014:

Målvogtere:
20 Rikke Poulsen, Viborg HK
1 Sandra Toft, Larvik HK

Fløjspillere:
7 Maria Fisker, Viborg HK
23 Ann Grete Nørgaard, Team Tvis Holstebro
25 Trine Østergaard, FCM Håndbold
3 Maibritt Kviesgaard, Team Esbjerg

Stregspillere:
13 Marianne Bonde Pedersen, København Håndbold
11 Mette Gravholt, Viborg HK
4 Susan Thorsgaard, FCM Håndbold

Bagspillere:
21 Kristina Kristiansen, Team Tvis Holstebro
14 Lotte Grigel, Team Esbjerg
28 Stine Jørgensen, FCM Håndbold
15 Pernille Holmsgaard, København Håndbold
8 Anne Mette Hansen, København Håndbold
27 Louise Burgaard, Viborg HK
19 Line Jørgensen, FCM Håndbold

EM spilles i Ungarn og Kroatien fra 7.-21. december. Danmark ligger til at spille både indledende og mellemrunde i ungarske Debrecen, mens finaleweekenden foregår i Budapest. Programmet er som følger:

7.12 kl. 20.30: Danmark - Ukraine
9.12 kl. 18.15: Danmark - Rumænien
11.12 kl. 20.30: Danmark - Norge

Mellemrunden spilles den 13., 15. og 17. december.
5/6-plads og semifinaler spilles den 19. december.
Medaljekampene spilles den 21. december.

Pressekontakt


Firma

Dansk Håndbold Forbund
Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby, Danmark

  43 26 24 27
  29 16 09 10

http://www.dhf.dk

Modtag nyheder fra Dansk Håndbold Forbund på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater