Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
05/12-14   -   Pressemeddelelse

Sejr og god erfaring til U19 pigerne

U19 pigerne åbner 4-nationers turnering i Rumænien ved at besejre Spanien med 12 mål.

Med en sejr på 35-23 over Spanien fik det kvindelige danske U19 landshold den bedst tænkelige start på weekendens 4-nationers turnering i det sydlige Rumænien.

"Jeg er ikke alene glad for sejren. Det glæder mig også rigtigt meget, at vi viste styrke i forhold til de tre fokusområder, vi havde sat op på forhånd," siger træner Flemming "Tuborg" Larsen fra Caracal - en relativt lille by tæt på den bulgarske grænse.

"Dels stod vores 3-2-1 forsvar virkelig godt, dels havde vi navnlig i 1. halvleg, som vi vandt 18-12 stor succes med at føre bolden hurtigt op ad banen og endelig var spillerne dygtige til at tage individuelt initiativ i stedet for at læne sig op ad kollektivet."

Det var ventet, at spanierne ville gå offensivt til værks i forsvaret - men det kom kun delvist til at holde stik.

"De havde udgangspunktet i et 6-0 forsvar med hurtige fremstød, som især før pausen gav dem en del bolderobringer. Men de havde deres problemer i forhold til vores debuterende målvogter Signe Brun fra Viborg HK," siger Flemming "Tuborg" Larsen.

Landstræneren havde også store roser til kampens anden danske debutant, playmakeren Simone Petersen fra FCM Håndbold.

"Hun viste et stort overblik og flot kreativitet."

Fredag skal de danske U19 piger op imod Ungarn, der i sin første kamp ved turneringen tabte klart til Rumænien, der på disse årgange vandt sommerens VM for U18.

Pressekontakt


Firma

Dansk Håndbold Forbund
Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby, Danmark

  43 26 24 27
  29 16 09 10

http://www.dhf.dk

Modtag nyheder fra Dansk Håndbold Forbund på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater