05/12-14
-
Pressemeddelelse
Ny U19 sejr trods sløj forsvarsstart
De danske U19 piger besejrede også Ungarn. Nu venter verdensmestrene i finalen lørdag
De danske U19 piger vandt fredag også holdets anden kamp ved 4-nationers turneringen i Rumænien, da Ungarn blev besejret 30-24 efter dansk pauseføring 17-15.
"Vi må erkende, at vores forsvarsspil ikke fungerede før pausen," fortæller landstræner Flemming "Tuborg" Larsen, som taktisk forsøgte sig både med 6-0, 3-2-1 og mandsopdækning.
"Vi udfordrede os selv med at lægge ud med at gå op i en mandsopdækning," uddyber landstræneren, "Det er de færreste af spillerne, der er vant til det derhjemme, og det var med til at gøre forsvaret som helhed meget passivt. Vi kom for sent med tacklingerne, og det resulterede i alt for mange straffekast og nemme ungarske mål."
Angrebsmæssigt hang det danske spil imidlertid rigtigt godt sammen, og igen i dag kom mange spillere på scoringslisten.
"Der er dog grund til at fremhæve Line Skak Nielsen, der spillede en fin kamp i begge banens ender - og så kom Signe Brun igen ind efter pausen og gjorde det aldeles glimrende."
Lørdag runder det danske hold den stærkt besatte turnering af med at møde de rumænske verdensmestre i Slatina.
Firma
Dansk Håndbold Forbund
Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby,
Danmark
43 26 24 27
29 16 09 10
http://www.dhf.dk