Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
13/12-14   -   Pressemeddelelse

Ny 12 måls sejr til U17 pigerne

For anden dag i træk besejrer de danske U17 piger Rusland med 12 overskydende mål

De danske U17 piger vandt lørdag middag også den anden af de tre kampe, holdet spiller mod Rusland i Astrakhan, og præcis som det var tilfældet i fredagens opgør, blev det også denne gang til en 12 måls sejr, nemlig 35-23 efter 17-9 ved pausen.

"Retfærdigvis må det siges, at sejrens størrelse ikke afspejler det reelle styrkeforhold," fortæller landstræner Heine Eriksen.

"Dels var russerne i kampens start noget uheldige med en række afslutninger på træværket, og i 2. halvleg kom de pludselig tæt på ved 24-20, da vores offensive forsvar ikke fik dæmmet op for ret meget. Og da vi så gik over i en 6-0 og både fik lukket af og løbet en masse kontraer, gav de lidt op i slutfasen."

Den danske landstræner vurderer, at der fra begge hold i dag var tale om en langt bedre angrebskamp, end tilfældet var fredag, og at hans spillere løste opgaven fint.

"I det hele taget er vi ude på en udbytterig tur," siger Heine Eriksen, "Vi bor rigtigt godt, russerne er ekstremt gæstfrie og pigerne får en masse indtryk, som man kan høre virkelig bundfalder sig hos dem," siger landstræneren, der sammen med sit hold spiller tredje og sidste kamp mod russerne søndag middag.

Pressekontakt


Firma

Dansk Håndbold Forbund
Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby, Danmark

  43 26 24 27
  29 16 09 10

http://www.dhf.dk

Modtag nyheder fra Dansk Håndbold Forbund på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater