Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
07/01-15   -   Pressemeddelelse

Morten Olsen træffer svær beslutning

Playmakeren har valgt at lade sin brækkede næse operere og dermed går han glip af VM

Det danske herrelandshold kommer til at undvære Morten Olsen, når holdet i næste uge tager hul på VM i Qatar.

Det er konsekvensen, efter at playmakeren onsdag formiddag har truffet et af sit håndboldlivs sværeste beslutninger, nemlig at lade sig operere for den brækkede næse, han har gået med, siden sit uheld ved lørdagens sene landsholdstræning.

"Jeg er naturligvis meget ked af at skulle melde afbud, men jeg føler ikke, jeg ville kunne yde min optimale indsats for holdet ved at spille med en brækket næse og dermed løbe rundt med risikoen for at få slået bruddet op igen," siger Morten Olsen, før han onsdag morgen tog af sted til Aarhus Kommunehospital.

Operationen betyder, at Morten Olsen ikke må deltage i fysisk kontaktsport de nærmeste seks uger og dermed er han afskåret fra at deltage i sit livs første store slutrunde på seniorniveau efter at han som ungdomsspiller blev kåret som MVP ved samtlige de fire Europa- og verdensmesterskaber, han deltog i.

"Morten Olsens beslutning er for mig den ultimative hensyntagen til kollektivet. Han har sat holdets interesser langt foran sine egne, og det skal han have den største anerkendelse for," siger landstræner Gudmundur Gudmundsson, "Hans afbud betyder naturligvis, at vi vil have færre muligheder i forhold til den endelige holdudtagelse, så vi står i en ny situation og det må vi tage udgangspunkt i."

Efter sit uheld lørdag sad Morten Olsen over ved såvel søndagens træningspas som mandagens landskamp mod Sverige, mens han tirsdag trænede med iført en ansigtsmaske - et hjælpemiddel, der ikke er tilladt i kampe i international håndbold.

Landsholdets bruttotrup er herefter reduceret til 18 mand, inklusive Bo Spellerberg, som onsdag trænede med for første gang.

Pressekontakt


Firma

Dansk Håndbold Forbund
Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby, Danmark

  43 26 24 27
  29 16 09 10

http://www.dhf.dk

Modtag nyheder fra Dansk Håndbold Forbund på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater