Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
09/01-15   -   Pressemeddelelse

U19-herrerne revancherer mod Spanien

Under sommerens EM blev det til to nederlag mod Spanien, men i aftenen vendte det unge danske herrelandsholdet bøtten og tog en overbevisende sejr.

Herre-U19-landsholdet tog i dag hul på en firenationers turnering i franske Provence. Første modstander var Spanien, som holdet til U18 EM i sommer tabte til både i åbningskampen og i den afgørende bronzekamp, men i aften var det Danmark, der førte an, og det blev til dansk sejr 24-17 efter pauseføring 16-9.

"Til forskel fra de to tidligere opgør mod Spanien står vi på et helt andet niveau i vores defensiv, og samtidig er det et væsentligt dårligere spillende spansk hold, end vi mødte i sommer," fortæller U-landstræner Morten Henriksen, der forståeligt nok, efter blot 17 spanske mål, særligt uddelte roser til det danske forsvarsspil.

"Vi arbejdede godt i 6:0-forsvaret, som vi holdt hele kampen, og kombineret med to velspillende målvogtere i Simon Sejr og Emil Nielsen gjorde vi det svært for Spanien," siger han videre og tilføjer, at det endda oveni købet var i en kamp, hvor Danmark fik seks udvisninger, mens Spanien blot fik to.

Til gengæld kan Morten Henriksen og resten af truppen arbejde videre med angrebsspillet, der især i anden halvleg var udfordret.

"Det spanske ungdomshold dækker lige som seniorholdet 5:1, og det løser vi fint i første halvleg, mens vi i store dele af anden halvleg har problemer med at få angrebsspillet til at lykkes og i perioder har svært ved overhovedet at komme til chancer," afrunder Morten Henriksen i overensstemmelse med den historie, cifrene fortæller. Danmark scorer 16 mål i første halvleg imod blot otte i anden halvleg, men det solide forsvarsspil gjorde sejren mulig og landstræneren glad.

"Det var dejligt at få revanche og se, at vores defensiv har løftet sig til det niveau, så nu ser vi frem til kampen i morgen."

Danmark møder hjemmeholdet fredag klokken 19.30, mens Qatar venter i den sidste kamp lørdag klokken 15.30.

Pressekontakt


Firma

Dansk Håndbold Forbund
Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby, Danmark

  43 26 24 27
  29 16 09 10

http://www.dhf.dk

Modtag nyheder fra Dansk Håndbold Forbund på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater