Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
12/01-15   -   Pressemeddelelse

Danmark uden problemer mod Slovenien

En uge før den første kamp ved VM i Qatar spillede de danske håndboldherrer i aften deres anden ud af fire testkampe. Det blev til en sejr på ti mål over Slovenien.

Sparekassen Fyn Arena var meldt udsolgt til aftenens kamp ved Totalkredit Cup 2015. Her mødte Danmark Slovenien, og de godt 3800 fremmødte tilskuere gik hjem med en solid dansk sejr på 36-26 efter pauseføring 19-11.

Selv om der var en smule koncentrationssvigt i angrebsspillet i kampens begyndelse, kunne Danmark efter at have fulgtes ad med de slovenske gæster til stillingen 4-4 bringe sig foran 5-4 efter knap otte minutter. De brændte chancer i angrebsenden kom ikke for alvor til at koste for danskerne, for i eget mål stod Niklas Landin, der stod en overbevisende første halvleg og gav sine holdkammerater tid til at finde fokus.

19-11 ved pausen

Herefter var Danmark ikke til at styre, og ved hjælp af et godt tempo, et hårdtarbejdende forsvar, det gode målmandsspil og de deraf afledte og veludnyttede kontrachancer udbyggede de danske håndboldherrer føringen halvlegen ud. Ved pausen stod der 19-11 til Danmark.

Landstræner Gudmundur Gudmundsson, der endnu er ubesejret i spidsen for Danmark siden sin tiltræden i sommeren 2014, havde til anden halvleg foretaget udskiftninger på langt de fleste positioner. Det var dog ikke til at mærke, for 'afløserne' gik til stålet nøjagtig lige så fokuseret og velspillende, som vi så i første halvleg.

Midtvejs i anden halvleg var det alligevel, som om det danske spil dykkede en smule, mens slovenerne fik bedre fat i forsvaret og mere held i deres angrebsaktioner. Det betød, at Slovenien kom op på minus fem, 21-26, og Gudmundsson tog straks timeout.

Danmark formåede endnu en gang at opnå ni måls-føringen med cirka ti minutter tilbage af kampen - ikke mindst først an af unge Michael Damgaard, der blev anden halvlegs topscorer med fem mål. Kampen slutter med dansk storsejr 36-26, og Danmark kan nu se frem mod næste kamp ved Totalkredit Cup. Det er lørdag klokken 19.30 mod Island i Gigantium, Aalborg.

Kampens spiller og målscorere

Anders Eggert blev kampens samlede topscorer med sine syv mål, alene i første halvleg, og han blev også efterfølgende kåret til kampens spiller for Danmark.

Pressekontakt


Firma

Dansk Håndbold Forbund
Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby, Danmark

  43 26 24 27
  29 16 09 10

http://www.dhf.dk

Modtag nyheder fra Dansk Håndbold Forbund på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater