20/01-15
-
Pressemeddelelse
Vil du med på årets håndboldskole?
Allerede mandag den 2. februar åbner DHF for tilmelding til årets sommerskoletilbud, og der venter som altid mange gode oplevelser til håndboldglade børn og unge.
DHF's håndboldskole har i mange år været en stor succes, og derfor er konceptet udvidet og skræddersyet hver enkelt gruppe af børn og unge, så aktiviteterne passer til børnenes niveau og skaber flest mulige gode oplevelser.
Tilmelding åbner mandag den 2. februar klokken 10.00 på dhf.dk.
HER ER VIFTEN AF TILBUD PÅ DHF'S SOMMERSKOLER:
DHF Skum - for de yngste, årg. 2007-2010
DHF Skum er målrettet for piger og drenge på U6-U8. Denne sommerskole har en sjov og legende tilgang til håndboldspillet med det for øje at inspirere og underholde børnene med håndboldaktiviteter. Forløbet, som kører over to dage, er en blanding af leg, spil og træning med særligt fokus på den gode oplevelse i håndbold.
DHF Håndboldskole - for de mellemste, årgang 2003-2006 (2001-2002)
DHF Håndboldskole er primært for piger og drenge på U10-U12, men nogle foreninger inkluderer også U14-årgangen på denne sommerskole. På DHF Håndboldskole vil deltagerne opleve en sjov og udfordrende træning med det mål at blive en bedre håndboldspiller.
DHF Camp - for de ældste, årgang 1999-2002
DHF Camp er sommerskolen for de unge på U14- og U16-årgangene. På DHF Camp udfordres og inspireres spillerne på deres niveau med henblik på at forbedre evnerne på banen, hvor både den individuelle læring og det gode teamarbejde er i fokus. Der vil være en masse spændende aktiviteter både på og uden for banen og både indendørs og udendørs.
Firma
Dansk Håndbold Forbund
Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby,
Danmark
43 26 24 27
29 16 09 10
http://www.dhf.dk