Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
22/01-15   -   Pressemeddelelse

Kursus-event med Heine Eriksen

DHF inviterer til kursus-event om talentarbejdet i DHF suppleret med en praktisk del om den individuelle træning af stregspillerne og deres samarbejde med bagspillerne.

Heine Eriksen er pt fungerende landstræner for kvindelandsholdet, indtil nyansatte Klavs Bruun Jørgensen overtager stillingen 1. juni. Herudover har Heine Eriksen gennem mange år været ungdomslandstræner og talentansvarlig på damesiden.

Talentarbejdet er Heine Eriksens primære fokus, og gennem sin ansættelse i DHF har han arbejdet med mange af de største talenter på damesiden og har en ualmindelig stor erfaring med at udvikle de unge spillere. Aktuelt er Heine landstræner for vores spændende Dame U-17-hold, som i marts skal forsøge at kvalificere sig til EM.

På det kommende kursus-event vil Heine Eriksen fortælle om talentarbejdet i DHF, som det ser ud i 2015, og i den praktiske del er fokus på den individuelle træning af stregspillerne og deres samarbejde med bagspillerne. Der arbejdes både med tekniske elementer og med taktiske overvejelser om, hvordan vi får stregspilleren med i spillet.

Vi ser frem til at byde velkommen til en stor gruppe engagerede ungdoms- og seniortrænere, som er klar til at lade sig inspirere af én af vores største kapaciteter på dette felt.

Kurset finder sted den 18. februar i Herning.

Pressekontakt


Firma

Dansk Håndbold Forbund
Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby, Danmark

  43 26 24 27
  29 16 09 10

http://www.dhf.dk

Modtag nyheder fra Dansk Håndbold Forbund på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater