23/02-15
-
Pressemeddelelse
Danmark er Europas bedste håndboldnation
Danmark er netop kåret som den bedste håndboldnation i Europa i 2014.
Det Europæiske Håndboldforbund, EHF, har offentliggjort en rangliste, hvor alle europæiske håndboldnationer bliver rangeret på baggrund af deres resultater i 2014. Danmark lander på en samlet førsteplads over Frankrig og Spanien, der indtager anden- og tredjepladsen. Ranglisten tager udgangspunkt i U- og A-landsholdenes placering ved mesterskaber i 2014.
"Det er utroligt glædeligt, at dansk håndbold både på ungdomssiden såvel som seniorsiden klarer sig rigtig godt. Det giver grobund for optimisme og forhåbentlig flere flotte præstationer i fremtiden," siger sportschef i Dansk Håndbold Forbund, Ulrik Wilbek.
Selvom det ikke blev til danske guldmedaljer i 2014, er det samlede niveau for Danmarks præstationer så højt, at det er nok til at blive rangeret som Europas bedste håndboldnation.
Sådan klarede Danmark sig i 2014:
U18-Damer: Bronzemedalje ved VM i Makedonien
U20-Damer: Bronzemedalje ved VM i Kroatien
Dame A-landsholdet: 8. Plads ved EM i Ungarn/Kroatien
U18-Herrer: 4. Plads ved EM i Polen
U20-Herrer: 4. Plads ved EM i Østrig
Herre A-landsholdet: Sølvmedaljer ved EM i Danmark
Firma
Dansk Håndbold Forbund
Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby,
Danmark
43 26 24 27
29 16 09 10
http://www.dhf.dk