25/02-15
-
Pressemeddelelse
Enorm interesse for DHF's Talentseminar 2015
Nyt DHF kursus-tiltag en massiv succes allerede inden det er skudt i gang
Allerede inden dørene lørdag den 28. februar slås op for DHF's talentseminar 2015 kan det nye kursus-tiltag roligt betegnes som en ekstraordinært stor succes.
Med hele 128 yderst kompetente deltagere fra hele landet får DHF's Eliteudvalg samt underviserne Claus Hansen, Heine Eriksen, Flemming Dam Larsen og Ulrik Wilbek optimale rammer i bestræbelserne på at styrke den danske talentudviklingsstruktur, så man i DHF's regi når ambitionen om at skabe verdens bedste talentudviklingssystem.
Det er målet, at Talentseminaret skal styrke samarbejdet og vidensdelingen på tværs af regioner, kredse og distrikter og via vidensdeling og gensidig inspiration resultere i en fælles retning og forståelse i forhold til blandt andet "The Danish Way" og "Vejen Frem" således, at alle danske håndboldtalenter oplever de samme muligheder uanset, hvor i landet de kommer fra.
Alle skal have muligheden for at gribe chancen - hvis de kan og vil!
DHF's Talentseminar får fine rammer i Koldings Tre-for Arena, hvor den intense dag starter klokken 10 og slutter klokken 16.
Firma
Dansk Håndbold Forbund
Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby,
Danmark
43 26 24 27
29 16 09 10
http://www.dhf.dk