Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
07/03-15   -   Pressemeddelelse

Dansk U17-sejr efter flot comeback

Det danske U17-kvindelandshold besejrede Rusland med cifrene 25-20 lørdag eftermiddag efter at have været bagud med 9-13 ved pausen.

De danske U17-kvinder fik lørdag eftermiddag testet formen forud for EM-kvalifikationen senere på måneden. Kampen var ikke mange minutter gammel, før Rusland havde bragt sig komfortabelt i front i lørdagens træningskamp i Skærbæk.

"I første halvleg var vi fuldstændig overmatchet af russerne. Deres fysik overraskede, og vi kom hurtigt bagud 10-5. Vi var heldige med "kun" at være bagud med 9-13 ved pausen," fortæller U17-landstræner Heine Eriksen.

Men efter at have sundet sig i pausen, kom det danske hold fornyet ud til anden halvleg. Bare otte minutter inde i anden halvleg kunne danskerne udligne til 14-14. Derefter fulgtes de to hold pænt ad indtil stillingen 18-18, hvor danskerne pludselig satte turbo på og lavede et hurtigt ryk til stillingen 22-18. Derfra kørte danskerne stille og roligt hjem sejren i hus.

13 af de danske spillere kom på måltavlen, og ifølge landstræneren vidner det om den holdpræstation, spillerne leverede.

"Målscoren taler sit tydelige sprog. Det var en rigtig god holdindsats, og mange spillere byder rigtigt fint ind," siger landstræneren, der dog fremhæver kvinden i målet, Lærke Sofie Sørensen, som anden halvlegs profil.

Dansk topscorer med fem mål blev Sarah Grunnet Stougaard, der til daglig spiller i Skanderborg.

Danmark og Rusland møder hinanden i en ny træningskamp igen i morgen søndag, og Heine Eriksen ser frem til endnu en god træningskamp.

"Det bliver spændende igen i morgen, for Rusland er et super godt hold. Vi kommer til at have fokus på vores eget spil, og temaet igen i morgen mod de fysisk stærke russere bliver forsvarsspillet," siger Heine Eriksen.

Weekendens træningskampe mod Rusland i Skærbæk er en del af forberedelsen til EM-kvalifikationskampene, der spilles i Vejen d. 20.-22. marts 2015, hvor modstanderne er Frankrig, Serbien og Schweiz.

Pressekontakt


Firma

Dansk Håndbold Forbund
Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby, Danmark

  43 26 24 27
  29 16 09 10

http://www.dhf.dk

Modtag nyheder fra Dansk Håndbold Forbund på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater