Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
12/03-15   -   Pressemeddelelse

Eggert holder landsholdspause

Anders Eggert har besluttet at melde fra til forårets landsholdssamlinger og EM-kvalifikationskampe.

Flensburg-spilleren Anders Eggert har meddelt landstræner Gudmundur Gudmundsson, at han ikke er til rådighed for landsholdet resten af sæsonen.

Landsholdspausen skyldes træthed og det faktum, at Anders Eggert i begyndelsen af juni bliver far for anden gang.

"Jeg har altid været meget glad for at spille på landsholdet, men jeg kan ikke finde overskuddet i den kommende periode, hvor jeg også skal være far igen. Jeg har brug for en pause og vurderer, at det er nu, tiden er til det," fortæller Anders Eggert.

Afbuddet omfatter herrelandsholdets samlinger i april/maj samt i juni måned, hvor der begge gange spilles kampe i EM-kvalifikationsturneringen.

Anders Eggert debuterede på A-landsholdet i juni 2003 og har i perioden spillet 140 landskampe for Danmark og scoret 522 mål.

Pressekontakt


Firma

Dansk Håndbold Forbund
Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby, Danmark

  43 26 24 27
  29 16 09 10

http://www.dhf.dk

Modtag nyheder fra Dansk Håndbold Forbund på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire