Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
18/03-15   -   Pressemeddelelse

VM-lodtrækning på Koldinghus

Den 24. juni 2015 skal der trækkes lod til puljerne til det forestående VM i kvindehåndbold, der spilles på hjemmebane i december 2015.

Forberedelserne til VM i kvindehåndbold 2015 er allerede godt i gang, og nu er datoen for lodtrækningen fastsat til den 24. juni 2015. På det tidspunkt er kvalifikationsspillet færdigspillet, og alle VM-deltagerne er kendt.

Lodtrækningen bliver derfor på mange måder det egentlige startskud for slutrunden, og det er derfor en stor og afgørende begivenhed, som fortjener flotte rammer. I samarbejde med Kolding Kommune har vi fået mulighed for at afholde arrangementet på den stemningsfulde slotsruin, Koldinghus.

"Vi ser utroligt meget frem til denne begivenhed, som er en vigtig milepæl i VM-forberedelserne. Derfor er vi særdeles begejstrede for muligheden for at afholde lodtrækningen i så fantastiske rammer, og vi skylder Kolding Kommune en stor tak for samarbejdet, som vi glæder os til at bygge videre på," lyder det fra DHF's formand Per Bertelsen.

"Vi synes Koldinghus er en perfekt ramme, fordi slottets historie indeholder så mange internationale besøg. Desuden er Kolding vant til at være vært for internationale gæster, så det meget naturligt for os at åbne VM ved at lægge hus til lodtrækningen", siger Jørn Pedersen, borgmester i Kolding Kommune.

Fakta om VM
- VM spilles 5.-20. december
- Danmark spiller alle kampe i Jyske Bank Boxen i Herning
- DHF afholder VM i tæt samarbejde med værtsbyerne og Sport Event Denmark.
- Værtsbyerne er Herning, Kolding, Næstved og Frederikshavn
- VM arrangeres under sloganet Heart of Handball
- Billetsalget starter den 11. august.
- Der er allerede åbnet et forsalg til kampene i Herning.

Pressekontakt


Firma

Dansk Håndbold Forbund
Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby, Danmark

  43 26 24 27
  29 16 09 10

http://www.dhf.dk

Modtag nyheder fra Dansk Håndbold Forbund på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire