Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
23/03-15   -   Pressemeddelelse

U17 suveræne i EM-Kval

Tre gedigne storsejre - og i alt 115 danske mål - skød de danske U17-piger af sted til EM som suveræn etter i puljen.

Først blev Frankrig hængt til tørre 41-21, så blev Serbien klasket med 39-14, og i dag fik Schweiz store klø på 35-10 (19-3 ved pausen), da de danske U17-piger afsluttede EM-kvalifikationsspillet som suveræn etter.

"Det kan vi vist godt være bekendt," indledte vikarierende U17-landstræner Flemming Dam Larsen beskedent, da han kigger på de tre store sejre og den tårnhøje samlede målscore.

"I dag leverer pigerne en solid indsats, og vi spiller en fokuseret kamp, hvor det igen er et meget flot forsvarsspil, der danner grundlag for spillet," lyder det fra Flemming Dam Larsen.

"Vores målvogtere står samtidig en flot kamp, og spillerne er gode til at løbe og udnytter chancerne i den anden ende," roser landstræneren, der glæder sig over at have sikret sig førstepladsen i kval-spillet.

"Med førstepladsen får vi en bedre seedning til EM-lodtrækningen, og det var vigtigt for os," afslutter han, inden han nu giver taktstokken tilbage til Heine Eriksen og vender tilbage til sine U19-piger, der skal igennem EM-kval i april måned.

Danmark og Frankrig er således videre til EM efter weekendens kampe i Vejen Idrætscenter, der gav følgende resultater:

Nr. - Hold Point - Målscore
1 - Danmark 6 - 115-45
2 - Frankrig 4 - 85-77
3 - Schweiz 2 - 59-85
4 - Serbien 0 - 47-99

Pressekontakt


Firma

Dansk Håndbold Forbund
Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby, Danmark

  43 26 24 27
  29 16 09 10

http://www.dhf.dk

Modtag nyheder fra Dansk Håndbold Forbund på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater