Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
23/03-15   -   Pressemeddelelse

EM-kval til Brøndby

Når herrelandsholdet skal spille den sidste runde af EM-kvalifikationen den 14. juni, er det Brøndby Hallen, der lægger gulv til opgøret, og billetsalget er netop startet.

De danske håndboldherrer kan se frem til to hjemmebanekampe inden sommerferien, og begge gange gælder det vigtige kvalifikationskampe for at sikre sig billet til EM 2016 i Polen. Første kamp ligger som bekendt den 2. maj i Aarhus, og nu er den sidste kamp også på plads.

Danmark møder Bosnien-Hercegovina den 14. juni klokken 20.15 i Brøndby Hallen.

Denne kamp bliver samtidig den sidste i kvalifikationsturneringen, og dermed vil publikum i Brøndby Hallen være med til at sætte punktum og forhåbentlig fejre EM-billetten med holdet.

"Når vores herrelandshold spiller i Brøndby Hallen, er der stort set garanti for fuldt hus og fantastisk stemning på lægterne, og det ser vi også meget frem til i denne kamp, hvor vi skal modsvare den helt unikke stemning, herrerne oplevede, da de mødte bosnierne på deres hjemmebane," siger Morten Stig Christensen, generalsekretær i DHF.

I Brøndby Hallen ser man også frem til arrangementet, der gerne skulle blive en festlig afslutning på kvalifikationsspillet.

"Brøndby Hallen er både glade og stolte over, at DHF vælger at spille endnu en herrekvalifikationskamp hos os. Vi er sikre på, at mange sjællændere og københavnere vil glæde sig over, at det er muligt at opleve Danmarks bedste håndboldspillere i Brøndby Hallen, og samtidig får tilskuerne mulighed for at se det facelift, som multiarenaen Brøndby Hallen gennemgår for tiden," siger hallens direktør, Carsten Boje Larsen.

Fakta

Danmark ligger pt nummer et i gruppen efter to ud af i alt seks kampe. De følgende kampe i kvalifikationen til EM 2016 i Polen spilles efter denne plan:
30/4: Hviderusland - Danmark
2/5: Danmark - Hviderusland (i NRGi Arena, Aarhus)
10/6: Litauen - Danmark
14/6: Danmark - Bosnien-Hercegovina (i Brøndby Hallen)

Pressekontakt


Firma

Dansk Håndbold Forbund
Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby, Danmark

  43 26 24 27
  29 16 09 10

http://www.dhf.dk

Modtag nyheder fra Dansk Håndbold Forbund på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire