Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
09/04-15   -   Pressemeddelelse

Lille tilbagegang er et skridt på vejen frem

Medlemsstatistikken for 2014 er gjort op, og det viser en mindre tilbagegang i antallet af håndboldmedlemmer sammenlignet med tidligere år.

Danmarks Idrætsforbund har offentliggjort medlemstallene for alle danske idrætsgrene, og Dansk Håndbold Forbund ligger fortsat blandt de fem største idrætsforbund i Danmark. I 2013 var 109.706 danskere medlem af en håndboldklub, mens det nye tal for 2014 er 108.257. Det er altså en tilbagegang på 1449 medlemmer.

"Selvom vi har mistet medlemmer, ser jeg på tallene med forsigtig optimisme. Sammenlignet med tidligere år er tilbagegangen ikke så voldsom, og det er gode nyheder, hvis medlemsfrafaldet så småt begynder at stabiliseres," siger generalsekretær i Dansk Håndbold Forbund Morten Stig Christensen og fortsætter:

"Hvad tallene ikke viser er, at vi også har 1140 håndboldspillere rundt på landets efterskoler. Sidste år blev efterskolespillerne talt med i statistikken, men det er de ikke blevet i år. Hvis vi lægger efterskolespillerne til, så har vi reelt kun mistet 309 medlemmer siden sidste år, og det er flot. En lille tilbagegang er i den her sammenhæng et skridt på vejen frem."

Sidste år forsvandt 1473 medlemmer fra de danske håndboldklubber. Året før meldte 2144 spillere sig ud, mens der i 2011 var en tilbagegang på 3037 medlemmer.

Fortsætter med at prioritere projekter

Dansk håndbold har ligesom mange andre idrætsgrene oplevet hurtigt faldende medlemstal de seneste mange år. Dansk Håndbold Forbund søsatte sidste år projektet "Knæk Kurven", der er en stor satsning for at stoppe medlemsflugten fra danske håndboldforeninger.

"Det er lidt for tidligt at sige, om det er vores initiativer og udviklingsprojekter, der begynder at vise deres effekt. Men vi arbejder hårdt på gennem forskellige projekter at styrke klubberne, rekruttere medlemmer og opfinde nye håndboldkoncepter, som tiltaler forskellige målgrupper," lyder det fra Morten Stig Christensen, der har tænkt sig at fortsætte samme kurs som hidtil.

"Vi håber og tror på, at medlemskurven faktisk kan knække, og jeg ser den nye medlemsstatistik som en opfordring til at fortsætte i samme retning og blive ved med at prioritere udviklingsprojekter højt."

Dansk Håndbold Forbund ligger nummer fem på listen over de største specialforbund overgået af fodbold, svømning, gymnastik og golf.

Pressekontakt


Firma

Dansk Håndbold Forbund
Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby, Danmark

  43 26 24 27
  29 16 09 10

http://www.dhf.dk

Modtag nyheder fra Dansk Håndbold Forbund på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater