Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
09/05-15   -   Pressemeddelelse

Tvis vinder EHF-cup trods russiske klø

Team Tvis Holstebro var millimeter fra at smide et 13-måls forspring over styr i returopgøret mod Rostov-Don i EHF-cup finalen.

Team Tvis Holstebro er vindere af EHF-cuppen.

Team Tvis Holstebro havde et forspring på 13 mål efter storsejren på hjemmebane over russiske Rostov-Don i den første af to finaleopgør i EHF-cuppen. Men der var alligevel spænding til det sidste i returopgøret.

Team Tvis Holstebro tabte med cifrene 22-33 og vinder dermed samlet, da de vandt med 33-20 på hjemmebane.

Russerne bragte sig hurtigt i front, og i løbet af første halvleg fik de hentet seks af de 13 mål, de var bagud med ved kampens start.

Danskernes angrebsspil kom aldrig rigtigt til at fungere, og der var generelt grus i det meste af Tvis-maskineriet. Russerne åd sig mål for mål ind på danskernes forspring, og med få minutter tilbage af kampen var stillingen 32-20, og de russiske fans satte hallen i kog.

Til sidst lykkedes det dog Team Tvis Holstebro at holde skansen og begrænse nederlaget til 11 mål og sikre sig en samlet sejr på 55-53.

Team Tvis Holstebro vinder EHF-cuppen for anden gang på tre sæsoner.

Pressekontakt


Firma

Dansk Håndbold Forbund
Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby, Danmark

  43 26 24 27
  29 16 09 10

http://www.dhf.dk

Modtag nyheder fra Dansk Håndbold Forbund på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater