Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
01/06-15   -   Pressemeddelelse

Hvidt i særklasse da KIF vandt guld

Kasper Hvidt vidste klassen - Skjern vandt anden finalekamp - KIF tog guldet

Kasper Hvidt viste endnu engang i verdensklasse, da KIF Kolding København søndag aften hjemførte klubbens 14. danske mesterskab på trods af, at de på hjemmebane i Brøndbyhallen tabte til Skjern Håndbold 21-20 efter KIF pauseføring på 10-7.

Efter torsdagens 30-24 udesejr i Herning lød KIF's samlede sejrscifre altså på 50-45.

Hvidt havde som vanligt et formidabelt forsvar foran sig, men det er ikke godt at vide, hvordan aftenens anden finalekamp havde udviklet sig, hvis den snart 40-årige keeper ikke havde lukket helt af i opgørets første fase.

Fra kampens start stod Skjern flot i forsvaret, satsede benhårdt på kontra, og ved stillingen 5-2 til vestjyderne anede man sensationen.

Lasse Mikkelsen var sikker mand på fire straffekast, men både fra fløjene og især fra distancen fik Skjern aldrig gjort noget som helst ved KIF målmanden.

KIF fik midt i halvlegen omsider gang i angrebsspillet og via 5-5 kom hjemmeholdet efter 20 minutter for første gang foran, da lystavlen viste 7-6.

Føringen blev øget til 10-7 frem mod pausen, og det på trods af, at hjemmeholdet måtte spille angreb uden sin svenske stjerne Kim Andersson, der havde problemer med akillessenen på højre fod. Så ved pausen var det i den grad op ad bakke for Skjern, som i de sidste 30 minutter stod over for den umulige opgave at skulle hente ni mål.

Syv minutter efter pausen var forskellen stadig tre mål mellem de to mandskaber - og de 5000 tilskuere havde ikke haft meget at klappe ad eftersom der kun var scoret to gange i hver ende.

Skjern-træner Ole Nørgaard forsøgte sig ellers med adskillige taktiske varianter, blandt andet med at spille med syv markspillere, men intet lykkedes for alvor.

Ved 13-9 til KIF så det broget ud for vestjyderne - men så slap de grøntrøjede håndbremsen og scorede fire mål i træk på godt tre minutter. Stillingen var 13-13 - og der var 20 minutter tilbage af kampen.

KIF defensiven virkede ikke længere helt så usårlig, men til gengæld tog Bo Spellerberg alvorligt fat i banens modsatte ende og støbte et par flotte kugler til ny Kolding København føring på to mål.

Skjern kom på omgangshøjde igen ved 16-16, og vestjyderne kom oven i købet foran 18-16 og 19-17, men så lukkede Hvidt igen af i en periode, KIF fik kontakt på måltavlen, men endte med at tabe det andet finaleslag - men vinde den samlede krig.

Tillykke med DM guld til KIF Kolding København.

Pressekontakt


Firma

Dansk Håndbold Forbund
Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby, Danmark

  43 26 24 27
  29 16 09 10

http://www.dhf.dk

Modtag nyheder fra Dansk Håndbold Forbund på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater