Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
10/06-15   -   Pressemeddelelse

3 x grønlandsk for Danmarks U21-herrer

Som et led i forberedelserne til U21-VM i Brasilien er Danmarks U21-herrer draget nordpå for at møde Grønlands A-landshold i tre venskabskampe i Nuuk.

Turen er næstsidste mulighed for at pudse detaljerne af, inden det går løs ved U21-VM i Brasilien. Landstræner Claus Hansen har allerede lagt sig fast på de 17 spillere, han skal have med til slutrunden, men får alligevel chancen for at se nærmere på et par nye ansigter:

"Det er meget glædeligt, at Johan Hansen og Magnus Landin har gjort det så godt, at de nu er blevet udtaget til A-landsholdet. Det betyder også, at vi får mulighed for at kigge nærmere på Henrik Tilsted og Kasper Kildelund på turen til Grønland," siger Claus Hansen.

Det var egentlig meningen, at U21-landsholdet skulle have træningssamling her i Danmark, men Grønlands Håndbold Forbund kontaktede DHF, og inviterede ungdomslandsholdet op en hel uge, og tilbød at spille tre venskabskampe, hvor de stiller med deres A-landshold.

"Det bliver en rigtig god prøvelse for vores unge drenge. Grønland har et rigtig stærkt A-landshold med blandt andet Minik Dahl Høegh og Aku Kreutzmann fra GOG og hans bror Angu Kreutzmann fra Nordsjælland Håndbold, så denne tur er en meget vigtig forberedelse til VM," slutter U21-landstræner Claus Hansen.

Programmet for U21-landsholdet i Grønland:
Torsdag 11. juni kl. 20.00: GRL A - DEN U21, Godthåbhallen
Lørdag 13. juni kl. 15.00: GRL A - DEN U21, Godthåbhallen
Søndag 14.juni kl. 15.00: GRL A - DEN U21, Inussivik

Inden turen går til VM i Brasilien fra 19. juli til 2. august, deltager Danmark også i træningsturneringen Scandinavian Open i Norge fra 8. juli - 12. juli.

Pressekontakt


Firma

Dansk Håndbold Forbund
Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby, Danmark

  43 26 24 27
  29 16 09 10

http://www.dhf.dk

Modtag nyheder fra Dansk Håndbold Forbund på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire