Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
14/06-15   -   Pressemeddelelse

U19-pigerne storsejrer over Sverige

Danmarks U19-landshold tog revanche for fredagens uafgjorte opgør mod Sverige med en sejr på hele 28-15 i Gladsaxe Sportshal.

Gladsaxe Sportshal var godt besøgt, da dame-U19-landsholdet i dag tog imod Sverige foran 370 tilskuere. Efter uafgjort i weekendens første opgør mellem de to hold i fredags i Sverige var de danske piger revanchelystne, og de satte sig hurtigt på kampen. Efter en overlegen pauseføring på 14-5 vandt Danmark 28-15.

Althea Reinhardt lagde flot ud i det danske mål, reddede et straffekast i kampens begyndelse og stod en helt igennem solid første halvleg, hvor svenskerne havde svært ved at komme til scoring. I den anden ende af banen var der god fart i de danske ben, og Flemming 'Tuborg' Larsens piger var skarpe på deres skudchancer. Dermed formåede Danmark gennem hele halvlegen at trække fra og udbygge føringen fra 3-1 over 8-3 til pausestillingen 14-5.

De svenske piger formåede heller ikke i anden halvleg at finde retningen mod mål, og det danske forsvar fortsatte trods den store føring deres koncentrerede indsats i forsvaret. Danmarks føring blev stadig større, og de holdt svenskerne på 13 måls afstand det meste af anden halvleg, hvor stort set alle danske markspillere kom på scoringstavlen.

Pressekontakt


Firma

Dansk Håndbold Forbund
Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby, Danmark

  43 26 24 27
  29 16 09 10

http://www.dhf.dk

Modtag nyheder fra Dansk Håndbold Forbund på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire