Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
14/06-15   -   Pressemeddelelse

Herre-U21 rapporterer fra Grønland

Den seneste uge har det danske herre-U21-landshold været på træningslejr i Grønland, og opholdet har blandt andet budt på tre sejre over det grønlandske A-landshold.

Danmarks U21-herrer har oplevet både storslået grønlandsk natur, hvaler, sejlture og en enestående indkvartering med optimale rammer og god forplejning den seneste uge - og så har de spillet tre uofficielle landkampe mod Grønlands A-landshold.

Danmark-U21 vs. Grønland-A
Torsdag 11/6 28-25
Lørdag 13/6 34 - 26
Søndag 14/6 25 - 23

"Jeg vil ikke sige, at jeg havde forventet tre sejre, men jeg havde håbet på det. Vi har en bredere trup, så vi burde kunne vinde over Grønland, selvom det er deres A-landshold," siger landstræner Claus Hansen på telefonen fra Nuuk, hvor U21-herrerne har boet siden i mandags.

"Vi har haft en helt fantastisk træningslejr med tre meget gode træningskampe undervejs. Grønland spiller en slags håndbold, der afviger fra vores egen spillestil, og som vi kommer til at møde til VM. De spiller både mere offensivt og med stor fysik, så det er helt sikkert meget vigtig forberedelse for os," fortæller Claus Hansen, og fortæller også om et andet afkast:

"Det at være heroppe er i sig selv en enestående oplevelse for holdet, og vi har også brugt ugen til på teambuilding-aktiviteter, som på et andet plan styrker os som hold."

Claus Hansen og truppen rejser hjem til Danmark mandag og har altså kun gode oplevelser med hjem i rygsækken.

"Vi skylder en stor tak til de grønlandske arrangører, som har gjort det helt fantastisk. Der har været en god kulisse i hallerne, vi har boet rigtigt godt i Nuuk, og de har bare sørget exceptionelt godt for os," afslutter landstræneren.

Inden afrejse til VM i Brasilien i midten af juli, mødes U21-herrerne til Scandinavian Open-turneringen i Norge den 8.-12. juli.

Pressekontakt


Firma

Dansk Håndbold Forbund
Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby, Danmark

  43 26 24 27
  29 16 09 10

http://www.dhf.dk

Modtag nyheder fra Dansk Håndbold Forbund på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire