Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
15/06-15   -   Pressemeddelelse

Svensk VM-hjemmebane i Næstved

Den europæiske kvalifikation til VM i Danmark til december er netop færdigspillet, og med Sveriges to sejre over Kroatien ligger det fast, at de får VM-hjemmebane i Næstved.

Til december afvikles kvindernes VM i håndbold på dansk grund, og det er allerede besluttet, at Danmark spiller i Herning, Norge starter i Frederikshavn, og Sverige starter i Næstved. Vores svenske naboer kvalificerede sig med to sejre over Kroatien til VM i Danmark, og de får dermed hjemmebane i Næstved til de fem kampe i indledende runde samt en eventuel ottendedelsfinale.

I DHF og i Næstved Kommune var glæden over Sveriges kvalifikation næsten lige så stor, som den var på den anden side af sundet, for svenskernes deltagelse i VM-slutrunden betyder samtidig masser af gul/blå stemning til Næstved i mesterskabsperioden.

I Næstved glæder borgmester Carsten Rasmussen sig over Sveriges deltagelse:
"VM-kampene er selvfølgelig noget, vi ser meget frem til, men nu hvor vi ved, at Næstved bliver Sveriges hjemmebane, er forventningerne til de indledende kampe blevet endnu større. Vi glæder os rigtig meget til at byde velkommen til håndbold-søstrene fra broderlandet - og ikke mindst til deres fans. Som borgmester vil jeg sørge for, at vi lægger os i selen for at give både de svenske spillere og publikum nogle ekstra gode oplevelser, når de besøger Næstved i december."

Hos DHF er formand Per Bertelsen også meget glad for Sveriges VM-kvalifikation.
"Vi har holdt skarpt øje med playoff-kampene, for det er naturligvis et stærkt ønske, at vores nabolande kvalificerer sig, så vi kan skabe en særlig hjemmebane for dem i værtsbyerne. Det er med til at løfte hele mesterskabet og skabe lige præcis den festlige stemning og udtrykke det Heart of Handball, som hele vores organisation bygger på," siger Per Bertelsen.

Deltagerne til VM 2015
Fra Europa: Danmark, Norge, Sverige, Rusland, Polen, Frankrig, Spanien, Rumænien, Ungarn, Montenegro og Holland.
Fra Pan-Amerika: Brasilien, Cuba, Argentina og Puerto Rico
Fra Afrika: Tunesien, Den Demokratiske Republik Congo, Angola
Fra Asien: Sydkorea, Kina, Japan

Derudover kvalificerer enten Australien, Congo, Kazakhstan eller Mexico sig ved en turnering, der afvikles i Kazakhstan den 15.-17. juni, ligesom IHF uddeler to wildcards inden lodtrækningen den 24. juni i Kolding.

Fakta om VM 2015
- VM spilles 5.-20. december
- Lodtrækningen til VM-puljerne finder sted den 24. juni klokken 20:00 på Koldinghus
- Danmark spiller alle kampe i Jyske Bank Boxen i Herning
- Dansk Håndbold Forbund afholder VM i tæt samarbejde med værtsbyerne og Sport Event Denmark
- Værtsbyerne er Herning, Kolding, Næstved og Frederikshavn
- VM arrangeres under sloganet Heart of Handball
- Billetsalget starter den 11. august
- Se mere på den officielle hjemmeside: denmark2015.com

Pressekontakt


Firma

Dansk Håndbold Forbund
Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby, Danmark

  43 26 24 27
  29 16 09 10

http://www.dhf.dk

Modtag nyheder fra Dansk Håndbold Forbund på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire