Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
17/06-15   -   Pressemeddelelse

Håndboldherrerne scorer høje seertal

En tredjedel af alle danskere der havde fjernsynet tændt søndag aften, havde tv'et tunet ind på TV2 og EM-kvalifikationskampen Danmark-Bosnien-Hercegovina. Mere end 600.000 var på plads foran tv-skærmene.

Kampen der endte med en 26-25-sejr på et mål i sidste minut, bølgede frem og tilbage. At spændingen først blev udløst til allersidst, kan også aflæses i seertallene for kampen. Andelen af danske tv-seere der så håndbold søndag aften svingede mellem 31 % og 35 % til stor glæde for rettighedshaverne fra TV2:

"Vi var meget glade for at se de seertal på opgøret. At en kamp der ikke har den store betydning for danskerne, kan trække så mange tilskuere, er fantastisk. Det viser, at håndbold er et guldrandet produkt for både seere og for TV2. Det var også en fornøjelse at opleve det modspil, de danske og bosniske fans gav hinanden i hallen. Det gjorde, at der hele tiden var fuld smæk på lægterne, og det betyder meget for tv-produktet," siger chefredaktør på TV2 Sport, John Jäger.

Mere end 600.000 seere

Det er dog ikke kun på Kvægtorvet, at de flotte seertal vakte glæde. I Dansk Håndboldforbund har man også de store smil på oven på danskernes store interesse for en kamp, der ingen indflydelse havde på Danmarks kvalifikation til slutrunden i Polen - Håndboldherrerne var allerede kvalificeret.

"Vi ved, at Håndboldherrerne har godt fat i danskerne, men at de trækker fulde huse og mere end 600.000 seere, når de allerede er kvalificeret, er meget flot. Samtidig gav kampen også nogle af vores unge spillere chancen for at blive matchet mod et stærkt bosnisk hold, der havde alt at spille for. Så det var alt i alt en rigtig god aften," siger generalsekretær i Dansk Håndbold Forbund, Morten Stig Christensen.

TNS Gallups TV-Meter viser en rating på 611.000 seere under kampen, der toppede med 631.278 seere, da kampen startede.

Pressekontakt


Firma

Dansk Håndbold Forbund
Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby, Danmark

  43 26 24 27
  29 16 09 10

http://www.dhf.dk

Modtag nyheder fra Dansk Håndbold Forbund på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire