Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
17/06-15   -   Pressemeddelelse

Kasakhstan bliver VM hold nummer 22

Kasakhstan behøvede kun to kval kampe til at indløse billet til december måneds VM i Danmark

I forlængelse af de europæiske play-off kampe, der sluttede i weekenden, er nu også deltager nummer 22 ved december måneds VM i kvindehåndbold fundet.

På hjemmebane i Almaty har Kasakhstan nemlig vundet sine to første kampe i den kvalifikationsturnering, der har afløst Oceaniens automatiske VM-plads.

Mandag lagde Mexico ud med at besejre Australien med 24-16, mens hjemmeholdet fulgte op med en sejr over Congo på 36-24.

Og tirsdag aften led Australien et nyt nederlag - denne gang til Congo, som vandt hele 32-12 - hvorpå Kasakhstan sikrede sig VM-billetten ved at besejre Mexico med 26-20.

Før onsdagens møde med Australien har Kasakhstan dermed fire point, mens Mexico og Congo har hver to og Australien er uden point. Og da Kasakhstan er bedre indbyrdes end deres umiddelbare forfølgere, er holdet kvalificeret til slutrunden i Danmark.

Før IHF afslører hvilke to lande, der tildeles wild cards, er følgende 22 nationer klar til VM i Danmark:

Europa: Norge, Danmark, Sverige, Rumænien, Ungarn, Rusland, Holland, Frankrig, Spanien, Montenegro og Polen.

Afrika: Tunesien, Den Demokratiske Republik Congo, Angola

Asien: Sydkorea, Japan, Kina, Kasakhstan

Pan-Amerika: Brasilien, Cuba, Argentina, Puerto Rico.

Der trækkes lod til VM-grupperne på Koldinghus onsdag den 24. juni klokken 20.00.

Pressekontakt


Firma

Dansk Håndbold Forbund
Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby, Danmark

  43 26 24 27
  29 16 09 10

http://www.dhf.dk

Modtag nyheder fra Dansk Håndbold Forbund på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater