Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
25/06-15   -   Pressemeddelelse

Zindy står bag den officielle VM-sang

Sangerinden Zindy Laursen lægger både tekst og stemme til den officielle eventsang til kvindernes VM 2015

Onsdag den 24. juni har i VM 2015-sammenhæng været lig med den lodtrækningsbegivenhed, der afslører puljesammensætningen til kvindernes VM på hjemmebane i december. Men DHF offentliggør samtidig en lille bid af den officielle VM-sang, som sangerinden Zindy Laursen står bag.

Zindy Laursen optræder som afslutning på lodtrækningen på Koldinghus, ligesom hun vil være en del af både åbnings- og afslutningsceremonien under slutrunden med sangen, der bærer titlen 'Heart of Handball'. Titlen er dermed identisk med slogannet for VM 2015.

"Det er med stor begejstring, at vi i dag til lodtrækningen kan offentliggøre Zindy som eventsangerinde til VM. Det er et kæmpe scoop, og hendes sang rammer fuldstændig plet i forhold til de værdier og den stemning, der skal kendetegne mesterskabet. Vi glæder os over, at hun har sagt ja til at være en del af lodtrækningen, og samtidig ser vi frem til at opleve hendes positive energi og store engagement til VM-ceremonierne," siger DHF-formand Per Bertelsen.

Zindy Laursen, som de fleste kender fra halvfemserbandet Cut 'n' Move og duoen Zindy Kuku Boogaloo, har i de seneste 15 år boet og arbejdet i USA, men nu er hun klar til endnu en gang at indtage Danmark.

"VM er for mig et helt oplagt startskud til at vende hjem, og jeg glæder mig enormt meget til at være en del af den store håndbold-fest i december. Jeg er sikker på, mesterskabet kommer til at samle hele Danmark, og jeg er utroligt glad for at jeg får lov til at bidrage med mit 'Heart of Handball'," lyder det fra Zindy Laursen.

Til lodtrækningen i Kolding sang Zindy en akustisk forsmag på VM-sangen, mens den færdige sang bliver offentliggjort i august måned.

Udvalgt fakta om Zindy Laursen - Sangskriver og sangerinde på sine i alt syv albums
- Sangerinde i bandet Cut 'n' Move, der i 1992-1996 turnerede i hele verden
- 1,5 millioner solgte album
- Over 500 optrædener over hele verden
- Se mere om Zindy her: www.zindy.com

Fakta om VM - VM spilles 5.-20. december
- Danmark spiller alle kampe i Jyske Bank Boxen i Herning
- DHF afholder VM i tæt samarbejde med værtsbyerne og Sport Event Denmark
- Værtsbyerne er Herning, Kolding, Næstved og Frederikshavn
- VM arrangeres under sloganet Heart of Handball
- Billetsalget starter den 11. august

Pressekontakt


Firma

Dansk Håndbold Forbund
Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby, Danmark

  43 26 24 27
  29 16 09 10

http://www.dhf.dk

Modtag nyheder fra Dansk Håndbold Forbund på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire