01/07-15
-
Pressemeddelelse
EM for Herre-U20 til Kolding Kommune
Kolding Kommune bliver værter, når DHF i 2016 skal arrangere EM for Herre-U20-landshold.
"Kolding er et naturligt valg," siger Per Bertelsen, formand for Dansk Håndbold Forbund, "Dels har byen som rekordmester i dansk herrehåndbold stolte traditioner, og dels er faciliteterne både hal- og hotelmæssigt så udbyggede, at det giver fin mening at holde så stort et arrangement på så relativt et lille område."
Spillestederne for de 16 bedste europæiske herreungdomslandshold bliver KIF Kolding Københavns hjemmebane TreFor Arena og Arena Syd i Vamdrup. En arena beliggende 16 kilometer fra Koldings centrum med plads til 1500 tilskuere.
Borgmester i Kolding, Jørn Pedersen, ser frem til at tage imod de mange professionelle sportsfolk.
"I øjeblikket hiver vi mesterskaber til Kolding i samme tempo, som KIF Kolding København hiver guldmedaljer hjem. Det passer godt til en sportsby som Kolding at arrangere store internationale mesterskaber, for vores haller er klar, og hotelforholdene er store og rigtigt fine," siger Jørn Pedersen.
Fakta om Kolding Kommune:
- Areal: 604,5 km²
- Befolkningstal (2013): 89.556
- Nærmeste lufthavn: Billund Airport
- Trekantområdets seks kommuners satser på at tiltrække store events og sportsarrangementer, og Kolding er i disse år værtsby for EM i speedway, VM i kvindehåndbold og EM i badminton.
- Kolding Kommune oplever stor vækst i disse år, og indbyggertallet og arbejdspladser vokser eksplosivt, godt hjulpet af 5.100 studerende på videregående uddannelser.
- Et kæmpe udbud af butikker, gør Kolding til Jyllands stærke handelsby.
Firma
Dansk Håndbold Forbund
Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby,
Danmark
43 26 24 27
29 16 09 10
http://www.dhf.dk