10/08-15
-
Pressemeddelelse
Lythje og Staal er Årets Dommerpar
Det nysammensatte dommerpar Malene Lythje og Hans Henrik Staal blev i weekenden kåret som Årets Dommerpar.
Blot et halvt år efter Malene Lythje og Hans Henrik Staal gik på banen sammen som dommere, kunne de i weekenden modtage den ærefulde kåring som Årets Dommerpar 2015. De to blev sat sammen ved et tilfælde, da Malene Lythje vendte tilbage fra barsel, samtidig med at Hans Henrik Staals makker blev skadet og stoppede som dommer.
"Duoen levede til fulde op til alle kriterier for at komme i betragtning som Årets Dommerpar. De har løst de udfordringer, de har stået over for med stor ydmyghed, og samtidig har de haft et fortrinligt samarbejde. Da de også har udviklet hinanden på flere områder, præsterede de på et stabilt, højt niveau gennem sæsonen, og derfor var det oplagt, at det var dem der blev kåret til Årets Dommerpar," siger formand for Dansk Håndbold Forbunds dommerudvalg, Ole Frydkjær Petersen.
Pressekontakt
Alexander Elverlund
DHF Kommunikation
+45 43 26 24 01
+45 27 41 41 31
Firma
Dansk Håndbold Forbund
Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby,
Danmark
43 26 24 27
29 16 09 10
http://www.dhf.dk