Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
14/08-15   -   Pressemeddelelse

Danmark gruppevinder efter storsejr

Danmark blev gruppevindere ved U19 VM efter uafgjort mod Rusland og sejre over Qatar, Algeriet, Kroatien og Schweiz. Netop schweizerne blev her til morgen udraderet med 34-23.

De danske drenge startede som lyn og torden. Hurtigt bragte Morten Henriksens drenge sig foran 8-2, og på intet tidspunkt var schweizerne i nærheden af at true danskerne. Uden den store ståhej kunne Danmark gå til pause foran 15-9.

Anden halvleg startede dog med tre schweiziske scoringer, og pludselig var Danmark kun foran med tre mål. Selvom Nicolaj Nørager svarede igen med en scoring, satte schweizerne yderligere to scoringer ind, og så var det tid til dansk timeout ved stillingen 16-14 med seks minutter spillet. Det lod til at være den rette medicin, for danskerne fik igen styr på modstanderen i forsvaret og kunne efter en håndfuld minutter bringe sig foran med seks mål.

Den føring blev udbygget, og hvad der lignede et stærkt comeback til alpelandet i begyndelsen af anden halvleg, endte med en storsejr til Danmark på 34-23. En venlig påmindelse fra træneren under timeouten gjorde forskellen:

"Det blev egentlig mest en brush up på, at vi altså spillede om førstepladsen i puljen. Og det var reelt kun lige de første 5-6 minutter af anden halvleg, hvor vi ikke var knivskarpe. Vi var ikke helt på tæerne i forsvaret, vi får en udvisning, og så skulle vi lige have styr på deres syv markspillere mod vores fem i undertalsspillet," indleder landstræner, Morten Henriksen.

"Både før og efter den periode spiller vi en flot kamp. Spillerne er skarpe og koncentrerede, og mange bød ind, så vi fik scoringerne fornuftigt bredt ud. For eksempel fejrede Mathias Bitsch sit 25-kampsjubilæum med mange scoringer i første halvleg. Igen ser vi også nogle gode målmandspræstationer, og det kan blive afgørende frem i turneringen," slutter landstræneren, som nu kan se frem til en 1/8-finale mod enten Japan eller Tunesien på søndag kl. 18.00 dansk tid.

Modstanderen bliver fundet i en kamp mellem netop de to hold og har throw off kl. 13.00 i dag.

Pressekontakt

Alexander Elverlund
DHF Kommunikation
  +45 43 26 24 01
  +45 27 41 41 31

Firma

Dansk Håndbold Forbund
Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby, Danmark

  43 26 24 27
  29 16 09 10

http://www.dhf.dk

Modtag nyheder fra Dansk Håndbold Forbund på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater