Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
19/08-15   -   Pressemeddelelse

Danmark tabte tæt kamp til Sverige

Der var her til formiddag naboopgør ved U19 VM, hvor Danmark og Sverige spillede om at møde Norge i kampen om 5. pladsen. Efter en tæt kamp var det svenskerne, der stod som sejrsherrer med cifrene 27-25.

Det skinnede igennem, at der var tale om en placeringskamp og ikke en kamp om medaljer. Kampen forløb i et meget roligt tempo, og de to hold fulgtes ad gennem hele første halvleg. Derfor var det også logisk, at tavlen viste uafgjort 12-12, da spillerne gik til pause.

Det tætte parløb fortsatte i anden halvleg indtil 17-17. Så var det slut med det gode naboskab. Svenskerne gik i et mindre udbrud og bragte sig foran med tre mål. Den føring fastholdte de lige indtil slutningen af kampen, hvor danskerne nærmede sig. Tættere end 25-26 kom Danmark dog ikke, da de desværre kiksede tre ud af de sidste fire afslutninger. Da svenskerne samtidig lykkedes med at putte en enkelt mere ind, endte kampen med en svensk sejr på 27-25.

"Jeg er dybt frustreret over, at man ikke opper sig noget mere, når man spiller på det danske landshold. Vi laver en masse tekniske fejl, lige så snart vi forsøger at sætte tempo på bolden, og det skal vi simpelthen ikke gøre, når vi møder et hold, der spiller så klassisk som svenskerne. Jeg ved ikke om folk er slidte efter så mange kampe på kort tid, eller om de ikke var klar mellem ørerne. Det er i hvert fald ikke bestået i angrebsspillet. I forsvaret står vi egentlig fint, men mangler så måske nogle redninger i forhold til tidligere," siger landstræner Morten Henriksen.

Nederlaget betyder, at Danmark møder Brasilien i kampen om 7. pladsen i morgen tidlig.

Pressekontakt

Alexander Elverlund
DHF Kommunikation
  +45 43 26 24 01
  +45 27 41 41 31

Firma

Dansk Håndbold Forbund
Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby, Danmark

  43 26 24 27
  29 16 09 10

http://www.dhf.dk

Modtag nyheder fra Dansk Håndbold Forbund på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire