Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
24/08-15   -   Pressemeddelelse

Dansk Håndbold Forbund

Danmark er Europamestre for U17-landshold efter en gyserafslutning i finalen mod Rusland. Kampen endte med en 25-24-sejr til de danske piger.

Finalen startede ikke helt som planlagt. Danmark var uskarpe i starten af kampen, og det betød, at tilskuerne var vidner til en meget målfattig start på opgøret. Da først sigtekornet blev indstillet, viste de danske piger dog, at de havde et halvt gear mere end russerne. Selvom træfsikkerheden ikke på noget tidspunkt var i top, fik danskerne alligevel slået et hul på tre mål ned til russerne i de første 30 minutter: 13-10 til Danmark ved pausen.

Anden halvleg startede med meget mere præcision i afslutningerne fra danskernes side, og pauseføringen blev øget. Russerne havde dog langt fra overgivet sig og var midtvejs i anden halvleg kun to mål efter danskerne.

Da Danmark igen begyndte at udbygge, troede man at det hele var ved at blive afgjort, men Rusland fik pludselig fat og deres ultra-offensive forsvar i slutningen af kampen stressede danskerne så meget, at de bragte sig på 24-25 og tvang de rød/hvide til en afslutning, der kiksede. Russerne var klar til at løbe kontra, men i det øjeblik blev kampen blæst af, og Danmark er dermed U17 Europamestre!

"Det blev aldrig nogen flot håndboldkamp. Både vi og russerne dækkede offensivt op, så der var fuld knald på med rigtig mange dueller og hård fight, men kønt var det ikke. Blandt andet blev det svært at få flow i spillet på grund af de mange udvisninger til begge hold - det gør det bare vanskeligt," siger landstræner Heine Eriksen og uddeler ros til defensiven:

"Der skal lyde stor ros til vores offensive 6-0-forsvar, der var det, der vandt kampen for os, og så var det også flot, at pigerne holdte på bolden så længe i det sidste angreb. Russerne scorede til 24-25 med et minut tilbage, så det var længe, vi skulle holde i kuglen, og det var meget rutineret gjort af så unge piger," slutter landstræneren, der også glædede sig over den virkelig gode stemning på lægterne i hallen.

All-stars

EM's bedste målvogter: Lærke Sørensen
EM's bedste venstrefløj: Sarah Stougaard
EM's MVP (Most Valuable Player): Helena Elver Hagesø
EM's bedste forsvarsspiller: Kristina Jørgensen

Pressekontakt

Alexander Elverlund
DHF Kommunikation
  +45 43 26 24 01
  +45 27 41 41 31

Firma

Dansk Håndbold Forbund
Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby, Danmark

  43 26 24 27
  29 16 09 10

http://www.dhf.dk

Modtag nyheder fra Dansk Håndbold Forbund på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire