Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
01/09-15   -   Pressemeddelelse

Flere VM-billetter i salg tirsdag

Tirsdag den 1. september klokken 10.00 frigives endnu en portion billetter til kvindernes VM på hjemmebane i december.

Har man endnu ikke sikret sig billetter til VM i kvindehåndbold 2015, der spilles på hjemmebane i Herning, Kolding, Næstved og Frederikshavn, er chancen der stadig. Tirsdag frigives nemlig en ekstra pulje billetter, eftersom Dansk Håndbold Forbund har fået svar fra en række større reservationer.

"Billetsalget er gået over alt forventning indtil videre. Billetterne er gået som varmt brød på flere af spilledagene i både Herning, Næstved og Frederikshavn, og det er derfor glædeligt, at vi nu kan frigive flere billetter i salg," siger DHF-formand Per Bertelsen, der de seneste to uger har konstateret en fantastisk interesse for mesterskabet.

Det betyder, at det tirsdag klokken 10.00 er muligt at finde billetter til alle spilledage på alle fire spillesteder - bortset fra finaledagen den 20. december. Nogle dage er der dog kun meget få billetter tilbage, så DHF opfordrer til at sidde klar ved tasterne, hvis man ønsker adgang til en specifik spilledag.

De sidste billetter frigives tirsdag den 29. september, når de udenlandske forbund har meldt retur på deres reservationer, og dermed vil alle tilgængelige VM-billetter være på gaden.

Find billetter her: www.dhf.dk/vmbilletter
OBS: DHF kan kun garantere for billetter købt via vores officielle billetpartner, Billetnet.

Fakta om VM
- VM spilles 5.-20. december
- Danmark spiller alle kampe i Jyske Bank Boxen i Herning
- Dansk Håndbold Forbund afholder VM i tæt samarbejde med værtsbyerne og Sport Event Denmark.
- Værtsbyerne er Herning, Kolding, Næstved og Frederikshavn
- VM arrangeres under sloganet Heart of Handball
- Billetsalget startede den 11. august.

Pressekontakt

Bodil Kjærgaard
DHF Kommunikation
  +45 43 26 24 09
  +45 22 25 24 29

Firma

Dansk Håndbold Forbund
Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby, Danmark

  43 26 24 27
  29 16 09 10

http://www.dhf.dk

Modtag nyheder fra Dansk Håndbold Forbund på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire