29/09-15
-
Pressemeddelelse
Flere VM-billetter skydes i salg tirsdag
Den 29. september klokken 10.00 frigives den sidste pulje af billetter til kvindernes VM-slutrunde på hjemmebane december, og det bliver muligt at sikre sig billetter til alle spilledage bortset fra en enkelt i Næstved.
Har man endnu ikke sikret sig billetter til VM i kvindehåndbold 2015, der spilles på hjemmebane i Herning, Kolding, Næstved og Frederikshavn, er chancen der stadig. Tirsdag frigives nemlig den sidste pulje af billetter, eftersom de udenlandske forbund har meldt tilbage på deres reservationer, og TV-positionerne er blevet fastlagt.
Det betyder, at der tirsdag klokken 10 er mulighed for at sikre sig billetter til alle spilledage, bortset fra en, nemlig onsdag den 9. december i Næstved.
"Der har været en overvældende stor efterspørgsel på VM-billetterne, og det er ikke mindst på grund af det store arbejde, værtsbyerne har bidraget med," siger DHF-formand Per Bertelsen, der også er formand for VM-organisationskomiteen.
Billetsalget er lukket fra mandag eftermiddag til tirsdag klokken 10, og eftersom det nogle dage er et begrænset antal, der sættes i salg, opfordrer DHF til at sidde klar ved tasterne, hvis man ønsker billetter til en specifik spilledag.
"Til finaleweekenden har vi fået mulighed for at åbne for en del ekstra pladser, og vi er særdeles glade for at kunne tilbyde den oplevelse til endnu flere håndboldfans. Vi fornemmer allerede nu, at kvindelandsholdet kommer til at spille VM på en helt enestående hjemmebane i december," lyder det fra Per Bertelsen.
Find billetter her:www.dhf.dk/vmbilletter
OBS: DHF kan kun garantere for billetter købt via vores officielle billetpartner, Billetnet.
Dette er som nævnt den sidste store frigivelse af billetter, men DHF forbeholder sig retten til at frigive flere billetter i tilfælde af, at det skulle blive aktuelt
Fakta om VM
- VM spilles 5.-20. december
- Danmark spiller alle kampe i Jyske Bank Boxen i Herning
- Dansk Håndbold Forbund afholder VM i tæt samarbejde med værtsbyerne og Sport Event Denmark.
- Værtsbyerne er Herning, Kolding, Næstved og Frederikshavn
- VM arrangeres under sloganet Heart of Handball
- Billetsalget startede den 11. august.
Pressekontakt
Bodil Kjærgaard
DHF Kommunikation
+45 43 26 24 09
+45 22 25 24 29
Firma
Dansk Håndbold Forbund
Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby,
Danmark
43 26 24 27
29 16 09 10
http://www.dhf.dk