12/10-15
-
Pressemeddelelse
Flot comeback rakte ikke for udviklingstruppen
Udviklingslandsholdets anden kamp mod Norge blev til endnu et dansk comeback, der dog ikke rakte til sejr, men et knebent nederlag på 21-22.
Stjær Hallen dannede rammen om Udviklingstruppens anden kamp mod Norges 'Rektrutjenter' i denne uge, og ligesom i gårsdagens kamp løb Norge fra Danmark i første halvleg, hvorefter Danmark fandt det gode spil frem og vandt anden halvleg. I fredagens kamp blev det dog til dansk nederlag 21-22 efter 11-16 ved pausen.
"Vi spiller i for højt tempo og laver mange fejl i angrebsspillet i første halvleg, og det straffer nordmændene med effektivt kontraspil. Faktisk laver de ni mål på kontra alene i første halvleg og er foran 16-9, før vi får hentet lidt inden pausen," siger landstræner Heine Eriksen, der endnu en gang brugte pausen fornuftigt.
"Vi tager tempoet ud af angrebsspillet og lykkes derigennem med at minimere antallet af fejl. Det betyder, at vi kommer til afslutninger, og Norge dermed ikke kan løbe kontra. Vi matcher dem i 6:0-forsvaret, så Norge kun scorer seks mål i anden halvleg, og til sidst når vi helt op, og det er tilfældigheder, der afgør kampen," fortæller Heine Eriksen, der sender stor ros til arrangørklubben i Stjær.
"Stjær har lavet et fantastisk arrangement med gode rammer og en solid håndboldatmosfære. De har givet både os og nordmændene en rigtig god oplevelse."
Jette Hansen blev dansk målscorer med syv mål.
Pressekontakt
Bodil Kjærgaard
DHF Kommunikation
+45 43 26 24 09
+45 22 25 24 29
Firma
Dansk Håndbold Forbund
Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby,
Danmark
43 26 24 27
29 16 09 10
http://www.dhf.dk