26/10-15
-
Pressemeddelelse
Afbud fra Morten Olsen - Lasse Andersson med til Golden League
En knæskade holder Morten Olsen ud af næste uges landsholdssamling. Lasse Andersson udtaget til Golden League
Mandag har landstræner Gudmundur Gudmundsson modtaget afbud fra Morten Olsen til den landsholdstrup, der i næste uge skal spille Golden League i Norge.
31-årige Morten Olsen var ellers lige kommet sig over en skulderskade, men en forstrækning i et ledbånd i knæet holdt ham ude, da hans tyske klub Hannover-Burgdorf lørdag hjemme besejrede VfL Gummersbach 29-24. Og nu har han så meldt fra til næste uges landsholdssamling.
Landsholdet kommer dog som planlagt til at tage til Norge med 18 spillere, idet Gudmundsson har udtaget 21-årige Lasse Andersson til samlingen, der indledes i København mandag middag.
Landsholdet skal ved Golden League i nævnte rækkefølge møde Frankrig, Norge og Island.
Pressekontakt
Finn Tage Jensen
Presse- og kommunikationschef
43 26 24 27
29 16 09 10
Firma
Dansk Håndbold Forbund
Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby,
Danmark
43 26 24 27
29 16 09 10
http://www.dhf.dk