26/11-15
-
Pressemeddelelse
Billetsalg åbnet til kvinde-EM 2016
Man kan allerede nu sikre sig nogle af billetterne til kvindernes EM-slutrunde i Sverige næste år. Billetsalget åbnes dog ikke de steder, Danmark kommer til at spille før en evt. semifinaleplads.
Selv om kvalifikationen først for nylig er gået i gang, og kampprogrammet langt fra er fastlagt til EM 2016 i Sverige, er de første billetter til kvindernes slutrunde næste år allerede sat til salg.
Det svenske landshold spiller indledende runde i Stockholm, hvorefter de flytter til Göteborg til mellemrunde og finaleweekenden, såfremt de kvalificerer sig. Det er billetter til disse kampe, som det svenske forbund i går satte til salg.
Billetterne gælder for alle kampe på den givne spilledag:
Indledende runde i Stockholm: 4., 6., 8. december (to kampe pr. dag).
Mellemrunde i Göteborg: 10., 12., 14. (tre kampe pr dag)
Finaleweekend i Göteborg: 16., 18. december (to kampe pr. dag).
Reserver nu til Danmarks kampe
Klavs Bruuns tropper indledte EM-kvalifikationsturneringen med to sejre i oktober måned, og såfremt de som forventet kører EM-billetten helt i hus, så vil Danmark starte i Malmø i indledende runde, dernæst spille mellemrunde i Helsingborg, inden en eventuel finaleweekend i Göteborg.
Pressekontakt
Bodil Kjærgaard
DHF Kommunikation
+45 43 26 24 09
+45 22 25 24 29
Firma
Dansk Håndbold Forbund
Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby,
Danmark
43 26 24 27
29 16 09 10
http://www.dhf.dk