Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
27/11-15   -   Pressemeddelelse

U18-pigerne tabte trods flot start

En syv måls-føring ved pausen blev formøblet i anden halvleg, da de danske U18-piger tabte med 20-21 til Sverige ved Scand-Iberico-turneringen i Norge.

Mens Norges A-landshold i denne weekend afvikler den traditionelle Møbelringen Cup, spiller U18-årgangen også Scand-Iberico på de kanter. Fredag aften mødte Heine Eriksen og U18-pigerne Sverige, og det blev en rutsjebanetur for danskerne, der førte 12-5 ved pausen, men tabte kampen 20-21 efter en skidt anden halvleg.

"Vi spiller en rigtig fornuftig første halvleg, specielt i forsvaret, hvor Stine Schmidt også fik en god debut, og i kraft af Lærke Sørensens flotte målmandspræstation. Hun står med en redningsprocent på 70 i første halvleg, og dermed er vi i stand til at holde svenskerne nede på fem scoringer," siger Heine Eriksen, inden han forklarer, hvad der gik galt i anden halvleg.

"Vi lykkes ikke i angrebet, og vores forsvar bryder sammen, så Sverige kommer tæt på og udligner til 20-20 med halvandet minut igen. Det virkede, som om vores energi og fightervilje forsvandt i pausen, samtidig med at svenskernes indstilling var rigtigt god, og de fightede meget flot, så sejren var fuldt fortjent."

"På det her niveau kan nederlag faktisk være sunde, og det, tror jeg, er tilfældet er i aften. Vi vandt EM for få måneder siden, og det her var en opvågningen tilbage til landsholdet, hvor man simpelthen ikke vinder, hvis ikke man spiller med fuld power," siger Eriksen videre og ser derpå allerede frem mod næste kamp, der spilles lørdag morgen.

"Portugal venter i morgen tidlig, og de har netop spillet uafgjort mod Norge, så vi kan forvente god modstand. Jeg håber, vi har lært af kampen i aften og kommer med fuld smæk i morgen og viser, at vi har tabt den sidste kamp i denne turnering."

Danmark møder Portugal lørdag klokken 9.30, og så venter Norge søndag klokken 11.30.

Pressekontakt

Bodil Kjærgaard
DHF Kommunikation
  +45 43 26 24 09
  +45 22 25 24 29

Firma

Dansk Håndbold Forbund
Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby, Danmark

  43 26 24 27
  29 16 09 10

http://www.dhf.dk

Modtag nyheder fra Dansk Håndbold Forbund på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire