Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
07/12-15   -   Pressemeddelelse

Rutineret dansk dommerpar klar til VM

Anders Birch og Dennis Stenrand midt i forberedelserne til parrets tredje slutrunde i træk

Det er ikke kun det danske kvindelandshold, der i disse dage finpudser formen til VM på hjemmebane - også det internationale dommerpar Dennis Stenrand og Anders K. Birch er taget til Herning for at gøre sig klar til slutrunden.

"Alle de 17 dommerpar, der er indkaldt til VM, har bestået den fysiske test, så nu handler det om regeltest og gennemgang af tendenserne i spillet," fortæller 34 årige Stenrand, der sammen med sin et år ældre makker og dommerparrene fra Ungarn, Japan og Korea skal præsentere resten af dommerkollegerne for deres opfattelse af skridtreglerne.

"Der bliver næppe de store fokus indsatser ved denne slutrunde efter at IHF har trukket de bebudede regelændringer tilbage, så jeg forventer, at der vil være den opmærksomhed om stregspillet, der har præget dommerlinjen de seneste år."

Det rutinerede vestsjællandske dommerpar skal i gang med deres tredje senior-slutrunde efter at de i 2013 fløjtede ved kvinde VM i Serbien og sidste år var med ved EM for kvinder i Ungarn/Kroatien.

"Vi føler, vi efterhånden har en god fornemmelse for at skulle deltage i internationale slutrunder og vores mål er da også at komme så langt som muligt i turneringen. Men i denne sammenhæng betragter vi os selv som andenviolin holdt op imod kvindelandsholdet, der jo skal sørge for dansk succes og som interessen helt naturligt samler sig om," siger Dennis Stenrand.

Foreløbig ved de to danske dommere, at de skal dømme deres første kamp i Gruppe C i Kolding, men derfra er det op til IHF, hvor i landet man kan få Stenrand og Birch at se i aktion.

VM starter lørdag, hvor der er fuldt program i alle fire spillebyer med kampen Montenegro - Serbien i Herning som den første klokken 15.45.

Billeder


Pressekontakt

Finn Tage Jensen
Presse- og kommunikationschef
  43 26 24 27
  29 16 09 10

Firma

Dansk Håndbold Forbund
Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby, Danmark

  43 26 24 27
  29 16 09 10

http://www.dhf.dk

Modtag nyheder fra Dansk Håndbold Forbund på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire