Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
04/12-15   -   Pressemeddelelse

Ni unikke VM-værker er sat under hammeren

Du får nu en enestående chance for at erhverve dig et af de unikke billeder af de bodypaintede danske håndboldpiger, der har været et bærende element i markedsføringen frem mod VM i kvindehåndbold.

I samarbejde med auktionshuset Lauritz.com sætter Dansk Håndbold Forbund nemlig ni værker af kunstneren Monty Knowles fra Bahamas under hammeren - og overskuddet deles ligeligt mellem Julemærkefonden og Bahamas Down Syndrome Association.

Netaktionen sættes i gang fredag den 4. december klokken 9.00, og der er hammerslag 14 dage senere - nemlig fredag den 18. december klokken 13.00.

Skulle man i løbet af perioden få lyst til at vurdere værkerne helt tæt på, er man særdeles velkommen på HEART - Herning Museum of Contemporary Art i Birk, hvor de vil være udstillet under hele slutrunden.

"Der er tale om ni æstetisk ualmindeligt flotte billeder, som kun er produceret i disse unikke eksemplarer. Et helt ekstraordinært minde fra disse mesterskaber," siger DHF's generalsekretær Morten Stig Christensen om portrætterne af de fem VM-profiler Lotte Grigel, Kristina Kristiansen, Trine Østergaard, Anne Mette Hansen og Louise Burgaard.

Overskuddet fra netauktionen vil blive overrakt de to velgørende organisationer på HEART Museum lørdag den 19. december.

Pressekontakt

Finn Tage Jensen
Presse- og kommunikationschef
  43 26 24 27
  29 16 09 10

Firma

Dansk Håndbold Forbund
Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby, Danmark

  43 26 24 27
  29 16 09 10

http://www.dhf.dk

Modtag nyheder fra Dansk Håndbold Forbund på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire