Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
11/12-15   -   Pressemeddelelse

Houmark stopper som talenttræner

Efter otte års energisk arbejde som talenttræner i Vestgruppen har Jesper Houmark besluttet at stoppe i forbundsregi.

Gennem mange år som talenttræner har Jesper Houmark valgt at stoppe sit virke i Dansk Håndbold Forbund, og det er en beslutning, talentchef Claus Hansen forstår.

"Houmark har gennem adskillige år været vores fælles hukommelse. Han har et utrolig stort overblik over talentmassen på herresiden og har på alle måder været en uvurderlig ressource for os, ikke mindst i træningslokalet. Men alting har en ende, og Houmark ønsker efter mange års dedikeret arbejde med ungdomshåndbold at søge nye udfordringer. Det har jeg stor respekt for," udtaler Claus Hansen.

Efterfølgeren er allerede fundet, meddeler Claus Hansen:
"Vi har haft Mads Hjortshøj inde som vikar i en længere periode, og det arbejde, han har udført, har været på utrolig højt niveau, og derfor er det oplagt, at han overtager jobbet. Nu vil vi resten af denne sæson indkalde vikarer til talenttræningen fra gang til gang. De vil blive udvalgt blandt nuværende eller tidligere kredstrænerne, fordi vi vil gerne rekruttere internt blandt de trænere, der yder eller har ydet et stort stykke frivilligt talentudviklingsarbejde i kredsene," siger Claus Hansen.

Billeder


Pressekontakt

Bodil Kjærgaard
DHF Kommunikation
  +45 43 26 24 09
  +45 22 25 24 29

Firma

Dansk Håndbold Forbund
Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby, Danmark

  43 26 24 27
  29 16 09 10

http://www.dhf.dk

Modtag nyheder fra Dansk Håndbold Forbund på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater