Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
11/12-15   -   Pressemeddelelse

15 nationer til udviklingsseminar

24 deltagere fra 15 forskellige lande var i forbindelse med VM-opstarten til seminar i Silkeborg, hvor temaet var udvikling af håndboldsporten.

World Handball Forum er navnet på det seminar, som Dansk Håndbold Forbund var værter for i forbindelse med åbningen af VM i kvindehåndbold 2015.
Det overordnede tema var 'Håndbold fra vugge til grav', og de 24 deltagere blev her introduceret for både håndbold for de yngste og for de ældste medlemmer. Hermed var de 24 deltagere både forbi aktiviteten Trille og Trolle for de yngste, et stort håndboldstævne for U-6 og U-8, Håndbold i skolerne, Street Handball og det populære Håndboldfitness-koncept, som kan dyrkes af alle aldre.

Derudover var der også besøg fra Center for holdspil og sundhed fra Københavns Universitet, som oplyste om sundhedseffekten ved at spille håndbold, ligesom deltagerne også var i Jyske Bank Boxen på åbningsdagen for at se VM-kampene og opleve stemningen.

Fra Dansk Håndbold Forbunds side var udviklingschef, Søren Simonsen, tovholder på seminaret, og han kunne sende 24 tilfredse deltagere hjem efter weekenden.

"Alle deltagere var udviklingsfolk, og der var stor begejstring over de aktiviteter vi viste frem. De var især imponeret af det store børnehåndboldstævne, hvor kampe blev afviklet uden dommere og resultatformidling, og så tog de i høj grad Håndboldfitness til sig," indleder Søren Simonsen og fortsætter:

"Det vigtigste udbytte var dog etableringen af et stærkt netværk nationerne imellem. Der er ingen tvivl om, at vi er en del af et stærkt håndboldsamfund, der virkelig vil udvikling. Jeg tror vi får stor glæde af hinanden i fremtiden - til gavn for udviklingen af sporten internationalt."

Det internationale udviklingssamarbejde er på dagsordenen igen i forbindelse med kommende mesterskaber. Det tyske håndboldforbund vil i samarbejde med DHF invitere til lignende seminar under kvindernes VM i Tyskland i 2017 og under herrernes VM i 2019, som Tyskland og Danmark afholder i fællesskab. Seminarernes tema er foreløbigt planlagt til at omhandle henholdsvis talentudvikling og de kommercielle aspekter i håndboldsporten.

Seminaret blev afviklet i samarbejde med IHF, Sport Event Denmark og det tyske håndboldforbund.

Fakta om VM
- VM i kvindehåndbold spilles 5.-20. december
- Danmark spiller alle kampe i Jyske Bank Boxen i Herning
- DHF afholder VM i tæt samarbejde med værtsbyerne og Sport Event Denmark
- Værtsbyerne er Herning, Kolding, Næstved og Frederikshavn
- VM arrangeres under sloganet Heart of Handball
- Billetsalget startede den 11. august
- Køb billet: www.dhf.dk/vmbilletter
- Følg VM på Facebook, Twitter, Instagram og Snapchat: Heart of Handball

Pressekontakt

Bodil Kjærgaard
DHF Kommunikation
  +45 43 26 24 09
  +45 22 25 24 29

Firma

Dansk Håndbold Forbund
Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby, Danmark

  43 26 24 27
  29 16 09 10

http://www.dhf.dk

Modtag nyheder fra Dansk Håndbold Forbund på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater