Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
15/12-15   -   Pressemeddelelse

Sensationelle seertal til VM håndbold

Hver tredje dansker så på tv, da Danmark slog Sverige ud af VM

Hver tredje dansker sad søndag aften foran tv-skærmen og så de danske håndboldpiger sende Sverige ud af VM i kvindehåndbold.

Hele 1.739.000 seere er registreret til anden halvleg af VM's ottendedelsfinale og lige så imponerende 723.000 fulgte den efterfølgende studieudsendelse på TV 2.

Ikke noget at sige til, at Chefredaktør hos TV 2 Sport, John Jäger, er ovenud godt tilfreds.

"Dette her er langt over mine egne høje forventninger, og man må vel sige, at sådanne tal ligger i omegnen af det bedste, vi kan præstere. Det er helt vildt - for nu at sige det ligeud."

I det hele taget har TV 2's store VM satsning, hvor der sendes på både hovedkanalen og på TV 2 Sport, båret frugt i en grad, der har overrasket de ansvarlige.

"En dugfrisk opgørelse viser, at 19 ud af de 20 mest sete udsendelser på TV 2 Sport har været relateret til VM i kvindehåndbold. Kun en enkelt badmintonkamp har sneget sig ind," fortæller John Jäger, "Vi har haft forrygende tal til de andre kampe - for eksempel 100.000 til Rusland - Spanien og 92.000 til Puerto Rico - Norge. Men det, der glæder mig mest er, at vi til vores studieudsendelser på TV 2 Sport ligger på den rigtige side af 75.000. Det er virkelig opløftende, at så mange mennesker er interesseret i at erhverve sig baggrundsviden for det, der sker i kampene."

Pressekontakt

Finn Tage Jensen
Presse- og kommunikationschef
  43 26 24 27
  29 16 09 10

Firma

Dansk Håndbold Forbund
Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby, Danmark

  43 26 24 27
  29 16 09 10

http://www.dhf.dk

Modtag nyheder fra Dansk Håndbold Forbund på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater