Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
09/01-16   -   Pressemeddelelse

Flot angreb bag dansk sejr over Norge

Danmarks håndboldherrer viste endnu en gang høj klasse i angrebsspillet, da de slog Norge 34-30 i den anden kamp ved Golden League.

De danske håndboldherrer, der i denne weekend tester EM-formen ved Golden League-turneringen i Paris, mødte lørdag eftermiddag Norge, og det blev til dansk sejr 34-30 efter pauseføring 18-14.

I modsætning til gårsdagens kamp mod Qatar var der knap så meget trafik ved Danmarks udskiftningsbænk, idet landstræner Gudmundur Gudmundsson holdt overvejende fast i sin startopstilling. Her lagde han ud med et midterforsvar bestående af Henrik Møllgaard, Henrik Toft, Rasmus Lauge og Mikkel Hansen, mens Kevin Møller vogtede målet. Forsvaret arbejdede godt i den defensive 6-0, men havde også sine udfordringer mod et velspillende og hurtigt norsk angreb.

Til gengæld var det danske angrebsspil en fornøjelse. Fra alle positioner - Hansen, Lauge, Øris, Møllgaard, Lindberg og Mortensen - var truslen stor, og der blev spillet så hurtigt og eksekverende, at det norske forsvar gang på gang måtte se kuglerne tordne forbi og gå ind i netmaskerne bag dem. Således var det en målrig første halvleg, der sluttede med dansk føring, 18-14.

Udskiftninger til anden halvleg
Mens Kevin Møller fortsatte i målet, og Henrik Møllgaard blev i midterforsvaret, blev der skiftet ud på de øvrige positioner. I angrebet erstattede Mensah Hansen, Christiansen erstattede Øris, Eggert og Svan erstattede Lindberg og Mortensen, mens Lauge blev erstattet af Michael Damgaard, der gik direkte i kødet på Norge og satte fem kasser ind på de første 13 minutter.

Samtidig kom Nøddesbo ind på stregen og tog en plads i midterforsvaret sammen med Møllgaard, og de to var flankeret af Mads Mensah og Mads Christiansen.

Selvom der stadig røg en del mål ind fra norske hænder, så betød det imponerende danske angrebsspil, at Danmark holdt fast i føringen og kørte en sikker sejr hjem.

Danmark spiller sin sidste kamp ved Golden League søndag klokken 16.00. Modstanderen er Frankrig, og kampen vises på TV 2.

Hele 12 spillere kom på måltavlen, og Michael Damgaard blev topscorer med otte mål - alle sat ind i anden halvleg.

Pressekontakt

Bodil Kjærgaard
DHF Kommunikation
  +45 43 26 24 09
  +45 22 25 24 29

Firma

Dansk Håndbold Forbund
Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby, Danmark

  43 26 24 27
  29 16 09 10

http://www.dhf.dk

Modtag nyheder fra Dansk Håndbold Forbund på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater