Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
29/01-16   -   Pressemeddelelse

Dansk dommerpar dømmer EM-finalen

Da det stod klart, at Danmarks håndboldherrer ikke skulle spille om at komme i EM-finalen, blev det danske topdommerpar, Mads Hansen og Martin Gjeding, udpeget til at lede det prestigefyldte opgør.

Indtil sidste kamp i mellemrunden havde det danske dommerpar Mads Hansen og Martin Gjeding ikke skænket EM-finalen en tanke, da de ikke ville være i spil til at dømme kampen, såfremt Danmark var i spil til en finaleplads. Da Spanien beseglede de danske håndboldherrers skæbne med sejren over Rusland, var det dog lige pludselig en reel mulighed.

"Når omstændighederne blev som de blev med det danske landshold, så vidste vi godt, at der var en mulighed. Når man lever og ånder for det her, så er det selvfølgelig et kæmpe skulderklap at få tildelt finalen. Så vi var både var glade og stolte, da vi fik beskeden," siger Martin Gjeding og fortæller, at nyheden blev overbragt dagen efter sidste mellemrundekamp på et møde med dommere og delegerede.

Dommerparret holder nu kampfri indtil finalen for at kunne forberede sig optimalt til det store opgør. Det sker blandt andet ved at følge nøje med i de to semifinaler, så de kan se, hvordan de kommende finaledeltagere spiller:

"Vi har den fordel, at vi nu ved blandt hvilke fire hold, vi skal finde finaledeltagerne, og derfor følger vi ekstra meget med i aftenens semifinaler. Der er nemlig stor forskel på, hvordan vi skal dømme, alt efter om et hold spiller 3:3 eller en flad 6:0. Det er også en kæmpe kamp for de to hold, der når finalen, og de vil give deres højre arm for at vinde. Så vi ved der bliver gået til stålet," slutter Martin Gjeding om parrets foreløbigt største kamp i karrieren.


Mads Hansen og Martin Gjedings internationale finaler:
EM-finale herrer 2016
Pan American Games-finale 2015
Champions League-finale herrer 2014
Champions League-finale damer 2012
EM-finale damelandshold 2010
VM-finale damelandshold 2009
EM-finale U21-herrer 2006
EM-finale U-damer 2004

Pressekontakt

Alexander Elverlund
DHF Kommunikation
  +45 43 26 24 01
  +45 27 41 41 31

Firma

Dansk Håndbold Forbund
Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby, Danmark

  43 26 24 27
  29 16 09 10

http://www.dhf.dk

Modtag nyheder fra Dansk Håndbold Forbund på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire