Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
04/03-16   -   Pressemeddelelse

U18-piger udtaget til turnering på hjemmebane

Ungdomslandstræner Heine Eriksen har udtaget en stor trup til de tre landskampe, der spilles på hjemmebane i det østjyske den 18.-20. marts.

Danmarks yngste landshold er dame-U18, der sluttede sidste sæson som U17 med EM-guld i Makedonien. Nu starter forberedelserne frem mod den kommende sommers mesterskab, nemlig VM i Slovakiet, og U-landstræner Heine Eriksen har valgt at tage hele 20 spillere med til turneringen.

"Umiddelbart lyder det af mange spillere, men det skyldes, at vi arbejder for at holde bredden i årgangen og samtidig holde så mange som muligt i spil frem mod sommerens VM," indleder Heine Eriksen, der har fundet modstandere fra øverste hylde til træningsturneringen på hjemmebane:

"Jeg ser frem til denne turnering med stor spænding. Det er tre stærke modstandere med høj kvalitet, vi møder, så vi vil få en rigtig fornuftig afprøvning af det niveau, vi spiller på."

Mens holdet skal bo i Ebeltoft, spilles kampene i Randers, Ebeltoft og Aarhus, så landstræneren håber på stor tilslutning fra de lokale håndboldinteresserede:
"Det er længe siden, vi har spillet kampe i både Randers, Ebeltoft og Aarhus, så vi glæder os rigtigt meget til at komme forbi de tre steder og forhåbentlig møde god opbakning. Søndag i Aarhus bliver en særlig oplevelse for os, da kampene indgår i arrangementet med dame-A's OL-kvalifikation i Arenaen."

Kampprogrammet:
Fredag, den 18. marts i Arena Randers, lille hal - entre 40 kr.:
17:30 Danmark-Norge
19:15 Rusland-Rumænien

Lørdag den 19. marts i Ebeltoft Idrætscenter - entre 40 kr.:
14:15 Rumænien-Norge
16:00 Danmark-Rusland

Søndag den 20. marts i Aarhus, Ceres Arena - billet til hele dagen: 125/150/175 kr.:
13:30 Norge-Rusland
15:30 Danmark-Rumænien
Herefter OL-kvalifikationskampe, dame-A:
17.45: Montenegro-Rumænien
20:00: Danmark-Uruguay

De 20 udtagede spillere til turneringen:
Emma Friis, Sønderjyske
Emmely Christiansen, HIK
Sarah Stougaard, Skanderborg
Lærke Sørensen, SK Aarhus
Line Krogh, Ajax
Amalie Milling, HIK
Line Hougaard, Holstebro
Anne Sofie Filtenborg, Randers
Lea Hansen, Sønderjyske
Ida-Marie Dahl, Ajax
Caroline Svarre, Skanderborg
Kamilla Bruus, SK Aarhus
Nikoline Lundgren, Viborg
Nicoline Olsen, Skanderborg
Helene K Hansen, FCM
Kristina Jørgensen, Skanderborg
Cecilie Thomsen, SK Århus
Helene Elver, HIK
Laura Jensen, FCM
Andrea Bendtsen, FCM

Pressekontakt

Bodil Kjærgaard
DHF Kommunikation
  +45 43 26 24 09
  +45 22 25 24 29

Firma

Dansk Håndbold Forbund
Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby, Danmark

  43 26 24 27
  29 16 09 10

http://www.dhf.dk

Modtag nyheder fra Dansk Håndbold Forbund på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater