Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
10/03-16   -   Pressemeddelelse

Gudmundsson udtager bruttotrup til OL-kval

Landstræner Gudmundur Gudmundsson har indsendt de 28 navne, der udgør bruttotruppen til OL-kvalifikationsturneringen, til det Internationale Håndbold Forbund.

I august måned er der OL i Rio de Janeiro, og de danske håndboldherrers deltagelse afhænger af tre kampe i april måned, nemlig OL-kvalifikationskampene mod Kroatien, Norge og Bahrain, der spilles den 8.-10. april i Jyske Bank Boxen i Herning.

Vanen tro skal der en måned før første kamp indsendes 28 navne til det Internationale Håndboldforbund (IHF), og det er fra denne bruttoliste, den endelige trup skal udtages fra. Landstræner Gudmundur Gudmundsson har i den forbindelse sendt nedennævnte 28 navne til IHF-kontoret i Basel.

På højre back-positionen har landstræneren indlemmet Kasper Søndergaard, der ellers havde meldt afbud til landsholdet, som gardering, eftersom Nikolaj Øris er skadet.

"Vi har snakket med Kasper Søndergaard og aftalt med ham, at han er med på listen som gardering," indleder Gudmundur Gudmundsson, der har noteret en blanding af unge og rutinerede kræfter på bruttolisten:

"Det er vigtigt for os at udnytte denne bredde i forhold til de vigtige OL-kvalifikationskampe, hvor vi får skarp modstand og kan få brug for at blande kortene."

Bruttolisten til herrernes OL-kvalifikationskampe:
Målvogtere:
Niklas Landin, THW Kiel
Søren Rasmussen, Bjerringbro-Silkeborg
Jannick Green, SC Magdeburg
Kevin Møller, SG Flensburg-Handewitt

Fløjspillere:
Magnus Landin, KIF Kolding København
Casper U. Mortensen, TSV Hannover-Burgdorf
Anders Eggert, SG Flensburg-Handewitt
Patrick Wiesmach, Team Tvis Holstebro
Lasse Svan Hansen, SG Flensburg-Handewitt
Hans Lindberg, Füchse Berlin

Stregspillere:
Jesper Nøddesbo, FC Barcelona
Henrik Toft Hansen, SG Flensburg-Handewitt
Alexander Lynggaard, St. Raphael Var
Simon Hald Jensen, Aalborg Håndbold
Jacob Bagersted, SC Magdeburg

Bagspillere:
Mads Mensah Larsen, Rhein-Neckar Löwen
Rasmus Lauge Schmidt, SG Flensburg-Handewitt
Bo Spellerberg, KIF Kolding København
Morten Olsen, TSV Hannover-Burgdorf
Klaus Thomsen, Bjerringbro-Silkeborg
Henrik Møllgaard, PSG Paris
Mikkel Hansen, PSG Paris
Michael Damgaard, SC Magdeburg
Nikolaj Markussen, Bjerringbro-Silkeborg
Frederik Clausen, GOG
Mads Christiansen, Bjerringbro-Silkeborg
Kasper Søndergaard, Skjern Håndbold
Peter Balling, Team Tvis Holstebro

Pressekontakt

Bodil Kjærgaard
DHF Kommunikation
  +45 43 26 24 09
  +45 22 25 24 29

Firma

Dansk Håndbold Forbund
Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby, Danmark

  43 26 24 27
  29 16 09 10

http://www.dhf.dk

Modtag nyheder fra Dansk Håndbold Forbund på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater