Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
10/04-16   -   Pressemeddelelse

U20-herrerne led nyt nederlag til verdensmestrene

Danmarks U20-herrer mødte de regerende franske verdensmestre for anden gang denne weekend. Mens det i fredags endte i et stort nederlag på 18-31, hang danskerne meget bedre på søndag. I slutfasen løb franskmændene dog fra danskerne og vandt 37-32.

Danmark havde fået rettet op på nogle af de ting, som betød, at man måtte forlade fredagens kamp med et større nederlag. Første halvleg var således helt lige, hvor skiftevis danskerne og franskmændene var snævert foran, og derfor var det også logisk, at de to hold kunne gå til pause med lige mange mål på kontoen: 16-16.

Anden halvleg begyndte i samme stil, hvor holdene scorede på skift, indtil Frankrig fik slået et lille hul på tre mål efter 17 minutter. Herefter fik danskerne ikke længere så godt fat i franskmændene, der dermed fik lov til at udbygge yderligere i de sidste ti minutter, så den målrige kamp endte 37-32 til de stærke verdensmestre. På trods af nederlaget, er det en markant mere tilfreds landstræner end fredag, der dog stadig ser plads til forbedringer:

"Vores fysik gør, at vi går ned i slutningen af kampen. Der er simpelthen ikke mulighed for at opretholde samme power og vildskab i de sidste tyve minutter. Jeg er dog markant mere tilfreds end for to dage siden. Rent angrebsmæssigt, er det flot, det vi præsterer. Drengene løser både franskmændenes 5/1, og når de går ned i 6/0. Man kan kalde det en lille smule simpelt, men det virker, og drengene scorer på deres chancer," siger U20-landstræner, Morten Henriksen.

Næste gang U20-landsholdet samles, er i juni måned, hvor det primært handler om træning og evt. et par opgør mod nogle klubhold. Senere på måneden går turen til Scandinavian Open Championship i Norge, inden det går løs ved U20-EM på hjemmebane 28. juli-7. august.

Pressekontakt

Alexander Elverlund
DHF Kommunikation
  +45 43 26 24 01
  +45 27 41 41 31

Firma

Dansk Håndbold Forbund
Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby, Danmark

  43 26 24 27
  29 16 09 10

http://www.dhf.dk

Modtag nyheder fra Dansk Håndbold Forbund på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire