21/01-03
-
Pressemeddelelse
DANSK IT: Forkæmper for digital signatur får den Danske it-sikkerhedspris på 50.000 kr.
Morten Storm Petersen, der er afdelingsleder hos TDC Internet, blev modtager af den største pris inden for it-sikkerhed herhjemme, nemlig Den Danske IT-sikkerhedspris på 50.000 kr.
Prisen blev overrakt til ham af IT-sikkerhedschef Jacob Øst Hansen, Nordea, der i sin begrundelse for at netop Morten Storm Petersen er blevet valgt blandt mange kandidater, sagde, at han gennem mange år har ydet en pionerindsats for udbredelsen af digital signatur i Danmark, ikke mindst som en meget aktiv deltager i standardiseringsarbejdet omkring digital signatur og PKI-infrastrukturen, både som deltager i forskellige udvalg, men ikke mindst som en dynamisk formand for en række udvalg gennem årene. Mange af Mortens Storm Petersens arbejder har haft en væsentlig indflydelse for de standarder og arbejdsdokumenter, som i dag ligger til grundlag for udbredelsen af PKI i Danmark - og altid med sikkerheden i højsædet.
PKI (Public Key Infrastructure) er det tekniske grundlag for digital signatur. Hvordan skal registrering af ansøgninger om digitale signaturer håndteres, hvordan distribueres digitale signaturer og hvordan fremmer vi brug af digitale signaturer på en forsvarlig og sikker måde?
Morten Storm Petersens arbejde bærer frugt, hvilket bl.a. kan ses ved, at Videnskabsminister Helge Sander inden for de næste par dage offentliggører, hvilket konsortium, der vinder ordren på at indføre en digital signatur til den offentlige sektor.
Prisen på de 50.000 kr. er sponsoreret af Nordea, KMD a/s, TDC a/s, Post Danmark a/s og it-brugeroragnisationen DANSK IT.
Prisen blev overrakt ved DANSK IT's it-sikkerhedskonference, der havde samlet over 200 it-chefer fra danske virksomheder og offentlige institutioner.
Yderligere oplysninger om prisoverrækkelsen kan rettes til priskomiteens sekretær Anders Sparre, DANSK IT på tlf. 33 11 15 60.
Vedhæftet: Billede af prisoverrækkelsen.
Relevant information
http://www.dansk-it.dk